Af Mads Brandsen - 30/12-17 17:48

Nordkoreansk soldat havde lang parasit i kroppen: Nu har forskere gjort et nyt rystende fundNordkoreansk soldat havde lang parasit i kroppen: Nu har forskere gjort et nyt rystende fund

I november flygtede en nordkoreansk soldat over grænsen til Sydkorea med syv skudsår og en 27 centimeter lang parasit i kroppen. Nu har forskerne gjort et rystende fund.

storybild

En sydkoreansk soldat bevogter den demilitariserede zone - tæt ved stedet, hvor en nordkoreansk soldat på flugt krydsede grænsen 13. november. (Billede: AP)

Ifølge nyhedsbureauet UPI har manden antistoffer mod miltbrand. Nyhedsbureauet citerer den sydkoreanske tv-kanal Channel A, som beretter, at fundet enten kan skyldes, at han har været udsat for miltbrand og overlevede, eller at han er blevet vaccineret mod den farlige bakterie. Manden er ifølge Channel A en af de fire, der i november flygtede over den strengt bevogtede grænse, men myndighederne har ikke bekræftet den oplysning.

Fundet øger bekymringen for, at Nordkorea udvikler biologiske våben.

Samtidig spekulerer flere sydkoreanske medier i, om det er den samme soldat, der blev skudt et antal gange, da han 13. november flygtede over grænsen. Under den yderst dramatiske flugt kørte manden først i en jeep mod grænsen. Den havnede i grøften, hvorefter han blev jagtet videre til fods af nordkoreanske soldater. De affyrede mindst 40 skud mod ham, hvoraf mindst syv ramte.

Manden var derfor stærkt medtaget, da han kom på hospitalet i Sydkoreas hovedstad, Seoul.

UPI skriver, at det sydkoreanske udenrigsministerium i øjeblikket undersøger soldaterne for at kunne behandle dem mod eksponering for radioaktiv stråling, de har været udsat for i Nordkorea.

Sydkorea har ingen vaccine mod miltbrand og er således ikke rustet mod et eventuelt angreb med den frygtede bakterie, der kan være dødelig, hvis den ikke behandles hurtigt.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Avicii døde pludseligt: Nu udtaler...
bt.dk
Drukneulykke ved Rødvig Stevns: Én...
bt.dk
Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
Tre studerende forsvandt sporløst...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx