Af - 30/01-15 12:21

Modig 13-årig springer fra brændende bygning – men først redder han sin hundModig 13-årig springer fra brændende bygning – men først redder han sin hund

Da en lejlighedsbygning i San Fransiscos Mission-distrikt brød i brand, gjaldt det om at komme hurtigt ud. Det oplevede den 13-årige Alessandro Gonzales.

Bildstrecke im Grossformat »

13-årige Alessandro Gonzales blev onsdag aften fanget i en voldsom brand i San Fransiscos Mission-distrikt. Det skriver blandt andre Mashable.


Men Alessandro Gonzales var ikke alene. Hos sig havde han sin hund, en lille Shih Tzu Puddel. De to måtte tænke hurtigt for at komme ud i live.

Da døren ind til lejligheden ikke ville åbne, måtte Alessandro Gonzales tænke i alternativer. Hurtigt kom han i tanke om brandtrappen, der ofte er placeret uden på husene i USA.

Den modige 13-årige tog sin hund i armene og kravlede så langt ned, han kunne. Men da han ikke kunne komme længere end til anden etage, måtte han tage et skæbnesvangert valg.

Han kastede sin hund fra anden etage, som blev grebet af en menneskemængde under ham. Og først efter hunden var kommet i sikkerhed, sprang han selv i armene på en flok politibetjente.


Efter at være kommet i sikkerhed, fortalte Alessandro Gonzales om episoden:

- Jeg tog min hund og løb ned ad stigen. Derfra måtte jeg springe. Der var en masse mennesker stimlet sammen, og de råbte, at jeg skulle kaste min hund. Han (hunden red.) ville ikke rigtig, men jeg kastede ham. Så så politibetjentene mig, og bad folk om at flytte sig, og så råbte de 'spring, vi griber dig', og så hoppede jeg, og de greb mig.

Eftersigende skulle der ikke have lydt nogle brandalarmer, hvorfor mange af beboerne kæmpede for at komme ud af bygningen i live. Én person blev dræbt, og seks personer kom til skade, mens 54 mennesker nu står uden tag over hovedet.

Her kan du høre Alessandro Gonzales fortælle om sin oplevelse og sit heltemod:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx