05/09-13 08:27

Stor krokodille spår premierministers faldStor krokodille spår premierministers fald

Oppositionen i Australien vinder weekendens parlamentsvalg, spår en lang krokodille, som løfter en tung arv.

storybild

Ifølge en kæmpe krokodille i Darwin får det liberale partis leder Tony Abbott succes ved det australske parlamentsvalg i weekenden. Den valgte i hvert fald at spise en kødluns, der var påklistret et billede af Abbott, mens den ikke gad æde kød med et billede af socialdemokraternes kandidat Kevin Rudd. (Billede: AP Photo/Rob Griffith, File)

En mægtig krokodille - den største i australsk fangenskab - har spået Kevin Rudds endeligt som landets premierminister op til weekendens parlamentsvalg down under.

Big Wendell, som er en 5,5 meter lang krokodille fra Darwin, undlod to gange at falde for fristelsen at æde en kødluns påklistret et billede af Rudds kampagneplakat. Dyret valgte i stedet kød påklistret et billede af det liberale partis leder Tony Abbott.

LÆS OGSÅ: Krokodille fanger mand på ø i 14 dage

Meget tyder på, at vælgerne vil følge Wendell i valget mellem Rudd og Abbott.

Den sidste opinionsmåling før valget giver oppositionen 52 procent af stemmerne, mens socialdemokraterne i Labour står til 48 procents opbakning.

LÆS OGSÅ: Spist af krokodille til fødselsdag

Siden 2010 har oppositionen ført lignende målinger, og dermed har alt tegnet til, at Kevin Rudds parti ikke ville opnå en tredje periode ved magten.

Big Wendell skal løfte en tung arv. Den har overtaget det vanskelig job som firbenet spåkone fra en kendt artsfælle, som både fik ret i, hvem der vandt verdensmesterskabet i fodbold, og hvem der vandt det australske valg i 2010.

LÆS OGSÅ: Mand stikker hovedet ind i krokodille-gab

Den lange krokodille bor i det nordlige Australien i Crocosaurus Aquarium.

Kevin Rudd var premierminister fra 2007 til 2010, og han overtog posten igen 27. juni i år efter at have væltet sin forgænger og partifælle Julia Gillard.

/ritzau/dpa


Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skærpet mistanke: Udbredt kemikalie...
bt.dk
Uheldig kameramand måtte syes efter...
bt.dk
Politiet: Mand faldt ned fra lygtepæl...
bt.dk
Mor bakker op om udskældt rektor: Jeg...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx