Af Ritzau - 10/01-17 13:07

Viggo Mortensen er i spil til at vinde en BaftaViggo Mortensen er i spil til at vinde en Bafta

Skuespilleren har fået en ny chance for at blive hædret med en pris for sin præstation i "Captain Fantastic".

storybild

Dansk/amerikanske Viggo Mortensen er nomineret til en Bafta i kategorien som bedste mandlige skuespiller for sin rolle i "Captain Fantastic". Arkivfoto. (Billede: Free/Colourbox)

Den dansk/amerikanske skuespiller Viggo Mortensen er blandt de nominerede til den prestigefyldte britiske filmpris Bafta i kategorien som bedste mandlige skuespiller.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Skuespilleren er nomineret for sin rolle i den amerikanske film "Captain Fantastic". Her spiller han en alenefar, der har valgt at flytte ud i et hus i skoven for at slippe væk fra det kapitalistiske system i USA.

Isoleret fra resten af samfundet underviser han her sine børn i at tænke selvstændigt og være kritiske over for blandt andet kapitalismen.

For at få Bafta-prisen skal Viggo Mortensen vinde over et stærkt felt. Blandt andet er Ryan Gosling og Casey Affleck at finde i kategorien.

Begge skuespillere vandt en pris ved årets Golden Globe, hvor også Viggo Mortensen var nomineret.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx