26/09-13 18:20

Portræt: Ung britisk enke spreder terrorfrygtPortræt: Ung britisk enke spreder terrorfrygt

Kvinden, der er sat i forbindelse med terrorangreb i Kenya, har stærke forbindelser til London-angreb i 2005.

storybild

(Billede: Polfoto)

Interpol har torsdag udstedt en international arrestordre på den britiske kvinde Samantha Lewthwaite, der ifølge flere internationale medier kan være hjernen bag weekendens terrorangreb i et indkøbscenter i den kenyanske hovedstad, Nairobi.

Læs også: Interpol udsteder arrestordre på Den Hvide Enke

29-årige Samantha Lewthwaite har fået tilnavnet "den hvide enke", fordi hendes ægtemand, afdøde Germaine Lindsay, var blandt de fire selvmordsbombere, der i 2005 slog 52 mennesker ihjel ved et terrorangreb i London.

Samantha Lewthwaite voksede op i den nordirske by Banbridge i en middelklassefamilie, hvor faderen arbejdede hos det britiske militær. Senere flyttede familien til Aylesbury i Buckinghamshire i England.

Hun voksede op i i skyggen af IRA's terrorkampagner, og flere bombeangreb fandt sted tæt på hendes barndomshjem i Nordirland.

Som teenager kom hun ind i en muslimsk omgangskreds, og som 17-årig konverterede hun - stærkt påvirket af forældrenes skilsmisse - til islam.

Samme år mødte hun jamaicansk-fødte Germaine Lindsay, som hun nåede at få to børn med, inden han sprængte sig i luften ved terrorangrebet i 2005. Hun var da gravid i syvende måned med barn nummer to.

Samantha Lewthwaite blev efter terrorangrebet interviewet af britisk tv, og her var hun uforstående over for mandens grusomme handling.

Få måneder efter forsvandt hun, men dukkede i 2007 op i Kenya, hvor hun havde sluttet sig til den somaliske islamistgruppe al-Shabaab.

De kenyanske myndigheder har længe ledt efter Samantha Lewthwaite, da hun er mistænkt for at stå bag planer om at bombe vestlige hoteller i Mombasa i 2011.

Tilbage i 2010 blev der i hendes hjem i Kenya fundet kemikalier, som politiet mener skulle bruges til bombeproduktion.

I august 2013 blev hun udpeget som en af de hovedmistænkte for et granatangreb på en fodboldbar i Mombasa i sommeren 2012.

/ritzau/AFP


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx