26/09-13 10:23

Afsløring: USA udspionerede Martin Luther KingAfsløring: USA udspionerede Martin Luther King

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA spionerede på Luther King og bokseren Muhammed Ali.

storybild

Martin Luther King og bokseren Muhammed Ali blev overvåget af efterretningstjenesten, afslører rapport. (Billede: AP/Polfoto)

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA udspionerede både borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King og bokseren Muhammad Ali, viser rapporter, der ikke længere er hemmelighedsstemplede.

NSA spionerede også på andre højtstående ledere, deriblandt senatorer i Washington, som var imod Vietnamkrigen.

Spionprogrammet "Minaret", der gennem seks år blev anvendt til overvågning af en række forskellige personer, har været afsløret tidligere i medierne, men det er aldrig kommet frem, hvem der blev overvåget.

Dokumenter, som tidligere var strengt hemmelige, viser, at NSA også udspionerede journalister på New York Times og på Washington Post, samt to senatorer. Udvalgte personer blev telefonaflyttet.

Overvågningsprogrammet fortsatte, da Richard Nixon overtog præsidentposten i 1969, og flere historikere siger, at dette var en del af baggrunden for, at hans præsidenttid var gennemsyret af paranoia.

I 1973 besluttede USA's daværende justitsminister, Elliot Richardson, at lukke overvågningsprogrammet. Det var på et tidspunkt, hvor Nixon-administrationen havde alvorlige problemer med Watergate-skandalen.

Programmet blev formelt afsluttet i 1975 sammen med andre overvågningsprogrammer, der spionerede på amerikanske statsborgere. Først da blev overvågningsprogrammet alment kendt - uden at det vakte specielt stærke reaktioner.

Men NSA er gentagne gange blevet beskyldt for at have gået over grænserne og brudt borgerrettighederne med overvågningsprogrammer efter terrorangrebet i USA den 11. september 2001.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx