16/03-18 15:31; Opdateret: 16/03-18 19:50

Russerne efterforsker nervegiftangreb på eksspions datterRusserne efterforsker nervegiftangreb på eksspions datter

Ruslands efterforskningskomité vil indlede en efterforskning af nervegiftangrebet i Salisbury, skriver Tass.

storybild

Nervegift kan have været skjult i Julia Skripals kuffert, siger en russisk ekspert i en kommentar til britiske medierapporter. Scanpix/Ben Stansall

Moskva. Ruslands efterforskningskomité meddeler, at den indleder en efterforskning af nervegiftangrebet på den tidligere dobbeltspion Sergej Skripals datter i Storbritannien.

Komitéen, der tager sig af de alvorligste former for forbrydelser, er parat til at arbejde sammen med de britiske myndigheder, skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

Efterforskningskomitéen siger, at datteren til Sergej Skripal, Julia, er russisk statsborger.

Samtidig har den russiske komité indledt efterforskning af, hvad den kalder et drab på en anden russer i Storbritannien. Nikolaj Glusjkov blev fundet død mandag 12. marts i London. Han blev 68 år.

Det britiske politi meddeler samtidig, at man vil efterforske Glusjkovs død som drab.

Hans død var ifølge de britiske myndigheder forårsaget af kvælning. Glusjkov arbejdede sammen med den afdøde russiske milliardær Boris Beresovskij.

Myndighederne afviser på nuværende tidspunkt, at der skulle være en sammenhæng mellem de to.

- Der er ikke noget, som antyder, at mordforsøget i Salisbury kan linkes til dette dødsfald. Der er heller ikke beviser for, at han (Nikolai Glushkov red.) blev forgiftet', hedder det i en officielt udmelding.

Russiske efterforskere understreger, at de er parate til at samarbejde med de britiske instanser, som efterforsker de to sager.

En russisk efterforskningsekspert siger i en kommentar til britiske medierapporter, at det er muligt, at nervegiften kan være blevet anbragt i datteren Julias kuffert, inden hun forlod Moskva.

Næstformanden for den russiske antiterrorenhed Task Forces veteranforening, Alexei Filatov, der har fremsat udtalelsen, siger, at selv om nervegiften var i Julia Skripals kuffert, så betyder det ikke, at man kan drage konklusioner om, hvem der stod bag angrebet.

- Men jeg tror klart, at det er muligt at medbringe en kemiske gift i ens bagage, siger han i en kommentar til en artikel i den britiske avis The Daily Telegraph.

Filatov siger, at giften kan være blevet udløst med en eller anden form for fjernkontrol.

Den russiske ekspert siger, at det ikke er værd at diskutere, hvem der er i stand til at fremstille en sådan nervegift.

- Nu om stunder er mange i stand til at fremstille giftige substanser, siger han.

Ifølge den britiske avis er efterretningstjenester i London overbeviste om, at nervegiften var skjult i den 33-årige Julia Skripals bagage.

- Det formodes, at giften var skjult i tøj eller kosmetik eller en gave, som hun medbragte til sin far. Gaven blev åbnet i hans hus i Salisbury, skriver The Daily Telegraph.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Klopp efter vild målfest: Det var tæt...
bt.dk
Mette Gjerskov fyret med øjeblikkelig...
bt.dk
Emil er flyttet fra Jylland til...
bt.dk
Friends-stjerne deler ulækkert...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx