Af Ritzau - 31/01-17 10:03; Opdateret: 31/01-17 12:28

Fransk minister: Trump er en fare for verdensøkonomienFransk minister: Trump er en fare for verdensøkonomien

Beslutninger, som den amerikanske regering har taget, truer verdenshandlen, mener Frankrigs finansminister.

storybild

Frankrigs finansminister, Michel Sapin. (Billede: Scanpix/Eric Piermont)

Donald Trumps regering i USA udgør en stor risiko for den internationale handel, advarer Frankrigs finansminister, Michel Sapin.

Europa er nødt til at gøre sin stilling klar over for den amerikanske præsident for at forhindre, at de globale økonomiske institutioner bryder sammen. Det siger han i en tale til internationale økonomer.

- Vores amerikanske partner synes at ville tage ensidige protektionistiske beslutninger, som vil destabilisere hele verdensøkonomien.

- Beslutninger fra den nye amerikanske regering udgør en alvorlig risiko for verdenshandlen, mener han.

Trump har været præsident i halvanden uge. Her har han udstedt dekreter, som ophæver en frihandelsaftale med en række lande i stillehavsområdet.

Han har også beordret, at der bygges en mur mellem Mexico og USA.

I kommentarer har han antydet, at Den Nordamerikanske Frihandelsaftale (Nafta) med Mexico og Canada kan være fortid, hvis ikke den sikrer, at flere millioner arbejdspladser føres tilbage til USA.

Han har bedt Kongressen om at se på, om der skal indføres told og afgifter på varer, der føres ind i USA.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx