Af - 22/06-15 06:30

Nordkorea annoncerer vaccine mod aids og ebolaNordkorea annoncerer vaccine mod aids og ebola

Det statslige nordkoreanske medie, KCNA, meddeler, at forskere har udviklet en vaccine mod 'ondsindede infektioner'.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Ifølge den britiske avis The Guardian oplyser Nordkorea via det statslige medie, KCNA, at forskere er lykkes dér, hvor de største hjerner inden for videnskaben ellers har fejlet.

Ifølge mediet har forskerne på den nordlige del af den koreanske halvø udviklet en vaccine mod 'ondsindede infektioner'. Heriblandt ebola, sars, aids og mers - en luftvejsygdom, der lige nu løber gennem Asien.

LÆS OGSÅ: Nordkorea sammenligner Obama med en abe

Ifølge hjemmesiden kumdang2.com har videnskabsmændene udviklet Kumdang-2, navnet på vaccinen, af ginseng fra gødning, som herefter er blandet med sjældne jordarter og mikroskopiske mængder af guld og platin.

Det totalitære styre har endnu ikke fremlagt sandfærdige beviser for, at vaccinen eksisterer, hvorfor påstanden sandsynligvis er for at provokere og derfor må anskues med en vis skepsis.

LÆS OGSÅ: Internettet i Nordkorea er igen brudt ned

LÆS OGSÅ: USA brød ind i Nordkoreas netværk før Sony-angreb

Under de dødbringende fugleinfluenza-udbrud i 2006 og 2013 lancerede Nordkorea ligeledes stoffet, hvilket ifølge den pro-nordkoreanske hjemmeside 'Minjok Tongshin' oprindeligt blev opfundet og produceret i 1996.

Under kumdang2.com linkes der til en hjemmeside, skrevet på både engelsk og russisk, hvor man kan købe vidunderstoffet, hvis man nu skulle føle sig i risikozonen for at blive smittet med nogle af de uhyggelige sygdomme. Et grundforløb af injektioner koster angiveligt 1.500 rubler – lidt over 180 kroner.

LÆS OGSÅ: Medie: Nordkoreas 'døsige' forsvarsminister henrettet

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx