13/08-14 09:27

Canada er klar med eksperimentel vaccine mod ebolaCanada er klar med eksperimentel vaccine mod ebola

Der er flere former for eksperimentel ebola-medicin, der giver grund til optimisme, siger WHO.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Canada melder sig nu ind i kampen for at bekæmpe den dødelige ebola-virus, der siden begyndelsen af året menes at have kostet over 1000 mennesker livet i fire vestafrikanske lande.

Sundhedsmyndighederne i Canada siger, at et sted mellem 800 og 1000 vacciner er klar, og at 10 doser af stoffet allerede er sendt til et hospital i Geneve efter opfordring fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

WHO siger ok til utestet ebola-medicin
WHO siger ok til utestet ebola-medicin

Et ekspertpanel nedsat af WHO besluttede tirsdag, at udbruddet nu er så slemt, at det er etisk forsvarligt at forsøge sig med uprøvet medicin, men det hidtil mest omtalte middel - ZMapp - foreligger kun i begrænsede doser.

Der er imidlertid flere eksperimentelle stoffer, der giver grund til optimisme, siger WHO's sundhedsinnovations-chef, Marie-Paule Kieny.
Blandt andet har den amerikanske læge Kent Brantly, som blev smittet med ebola i Liberia, givet sig selv ZMapp, der umiddelbart har virket positivt.

Den første europæer mister livet til ebola
Den første europæer mister livet til ebola

Serumet, der kun findes i ganske begrænsede portioner, har angiveligt også haft en positiv effekt på en anden amerikaner, mens en spansk præst, der også forsøgte sig med stoffet, er død.

Det amerikanske firma Mapp Bioparmaceutical, der producerer medicinen, sagde mandag, at det har sendt hele sit lager af ZMapp til Vestafrika.

Læger uden Grænser, der har hundredvis af medlemmer udsendt i Vestafrika, bød WHO-panelets afgørelse velkommen.
Det står dog klart, fastslår organisationen, at eksperimentel medicin ikke alene kan stoppe virussen. Der er også et akut behov for flere læger og andet sundhedspersonale.

300 millioner kroner afsættes til at bekæmpe ebola i Afrika
300 millioner kroner afsættes til at bekæmpe ebola i Afrika

Det seneste ebola-udbrud, der betegnes som det værste nogensinde, menes ifølge WHO at have smittet 1848 personer.


/ritzau/dpa


LÆS OGSÅ: Dansker om ebola i Sierra Leone: Ingen giver hånd mere

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx