Af Claus Bøge Jensen, Ritzaus Bureau - 24/07-14 14:53; Opdateret: 24/07-14 16:14

Algiersk fly er styrtet ned: 116 formodes dræbtAlgiersk fly er styrtet ned: 116 formodes dræbt

Et passagerfly fra Air Algerie, der tidligere på torsdagen mistede kontakten med myndighederne, er styrtet ned.

storybild

Dette fly har intet med ulykken at gøre. (Arkivfoto) (Billede: Polfoto)

Det algierske fly med 116 personer om bord, der har været forsvundet efter det lettede fra Burkino Fasos hovedstad, Ouagadougou, er styrtet, oplyser luftfartsmyndighederne i Algeriet, ifølge Reuters.

- Jeg kan bekræfte, at det er styrtet ned, siger en talsmand fra Air Algier uden dog at komme med nærmere om oplysninger om, hvor flyet var og forårsagede styrtet.

Flyselskab mister kontakt med fly mod Algeriet
Flyselskab mister kontakt med fly mod Algeriet

Men ifølge en embedsmand, der arbejder for Malis premierminister, skal flyet, der har flynummeret AH5017, angiveligt være styrtet ned over den nordlige Mali, men det er ikke bekræftet.

Det er desuden også uvist, om der er nogen overlevende.

Samtidig er nationaliteterne på passagerne ikke blevet offentliggjort, men ifølge nyhedsbureauet AFP var der mindst 50 franskmænd om bord.


Derudover var mange af passagererne fra Burkina Faso og Libanon samt seks besætningsmedlemmer fra Spanien.

Flyet var på vej mod Algeriet, da flylederne af ukendte årsager mistede kontakten til det.

- Flyet var ikke langt fra grænsen til Algeriet, da besætningen blev bedt om at flyve en omvej på grund af dårlig sigtbarhed - for at forhindre risikoen for kollision med et andet fly på ruten. Man mistede kontakten med flyet efter kursskiftet, fortæller en ansat fra Air Algier, ifølge AFP.

Flyselskabet indledte umiddelbart efter flyets forsvinden en beredskabsplan med eftersøgningen af det forsvundne fly. Og nu skulle man altså have fundet flyet.

Der er forskellige meldinger om flytypen. En embedsmand fra Algeriet oplyser til Reuters, at der er tale om et passagerfly af typen Airbus A320, mens en ansat i flyselskabet fortæller AFP, at det er et McDonnel Douglas DC-9. Begge fly har plads til omkring 110 passagerer.

Air Algerie blev i 2003 også ramt af en tragisk ulykke, da et Boeing 737 styrtede ned i det sydlige Algeriet, kort efter flyet var lettet fra Tamanrasset i Sahara-ørkenen.

Flyet var ligesom torsdagens forsvundne fly på vej mod hovedstaden Algier. Dengang mistede 102 mennesker livet i ulykken, som kun en enkelt person overlevede.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx