Af Mads Degn - 25/05-17 18:08

Summer risikerer at blive smidt ud af skolen: Kan du se problemet?Summer risikerer at blive smidt ud af skolen: Kan du se problemet?

Hvad der umiddelbart synes at være en uskyldig, grøn bluse, har bragt den amerikanske High School-elev Summer i alvorlige problemer.

storybild

Hun er nemlig blevet bortvist i 10 dage og risikerer ydermere at blive smidt helt ud af Hickory Ridge High School i North Carolina, hvor hun studerer.

Det skriver news.com.au.

Blusen, som har skabt det store påstyr, afslører et minimum af hud - den har en smule kavalergang og blotter kun lidt af skulderen. Men det var mere, end skolens rektor kunne klare.

Er denne bluse for meget?

Under en frokost pause bad han Summer om at tage en jakke på med den begrundelse, at hendes bluse brød med skolens regler for påklædning. Ifølge rektoren gled blusen for langt ned over skulderen, og man kunne se for meget af hendes bare ryg.

Summer nægtede dog imidlertid at tage imod ordren og svarede i stedet:

»Jeg synes, min bluse er fin.«

Hun endte dog i sidste ende med at låne en venindes jakke, men det var stadig ikke nok til at stille rektoren tilfreds. Hen mod slutningen af dagen brasede rektoren ind under Summers undervisningstime og bad alle forlade lokalet, på nær hende. Med sig havde han skolens vagt.

»Vagten stod én meter fra mig, og han havde sin hånd på sin pistol. Rektoren sagde: 'Jeg giver dig et ultimatum. Vi har prøvet at ringe til din mor. Enten kommer du med os til kontrolrummet og skifter din bluse, ellers anholder vi dig,« fortæller Summer.

I Hobro skal kortere dage styrke dansk og matematik
I Hobro skal kortere dage styrke dansk og matematik

Det nåede dog ikke at udvikle sig til en anholdelse, da Summers mor ringede, inden det gik så vidt. Hun endte i stedet med de 10 dages bortvisning, og hun er nu i risikozonen for at blive bortvist permanent fra Hickory Ridge High School.

Hun risikerer dermed at gå glip af sin egen dimission.

»Jeg er ked af det, fordi jeg har arbejdet så hårdt i fire år for at få lov til at gå på den scene. Der er pushere og sexforbrydere, der får lov at gå på den scene, men pigen som viste sine skuldere, må ikke,« siger Summer.

Hickory Ridge High School har ikke ønsket at kommentere sagen.

LÆS OGSÅ: Tiårig dreng fik spyd i låret på skole i Taastrup

LÆS OGSÅ: Skoleleder fra tosproget skole: Vi tør stille krav

LÆS OGSÅ: Jødisk skole trænger til ro: Ikke rart at være terrormål

LÆS OGSÅ: Christiane afslører: Sender sin søn i kontroversiel institution

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx