Af Niels Pedersen - 06/05-18 19:18

Prinsesse er sporløst forsvundet: Dramatiske oplysninger får folk til at frygte det værstePrinsesse er sporløst forsvundet: Dramatiske oplysninger får folk til at frygte det værste

Prinsessen flygtede fra sin familie.

storybild

Sheikha Latifa, datter af Sheikh Mohammed bin Rashid al-Maktoum, er sporløst forsvundet efter, at hun har udgivet denne video.

I slutningen af februar sejlede en lille båd ud fra havnen i Oman. Kort efter gik de to passagerer, prinsesse Sheikha Latifa fra Dubai og hendes personlige træner Tiina Johanna Jauhiainen, i al hemmelighed ombord på skibet The Nostromo, langt væk fra kystvagtens bevågenhed. Her mødte de den tidligere franske spion Hervé Jaubert og satte kurs mod Indien - og friheden.

Prinsesse Sheikha Latifa bint Mohammed bin Rashid Al Maktoum havde kontaktet Jaubert for at iværksætte en desperat flugt for at komme væk fra sin familie, som hun anklager for at misbruge og frihedsberøve hende, og ikke mindst faren, Dubais leder Sheikh Mohammed bin Rashed al-Maktoum, som også er vicepræsident og premierminister i De Forenede Arabiske Emirater.

Men ifølge Jaubert og Jauhiainen slog flugtforsøget fejl. Deres dramatiske udlægning af hvad der skete få dage senere i Det Arabiske Hav får nu blandt andre menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch til at frygte, at 32-årige Sheikha Latifa er blevet offer for en ufrivillig forsvinden - eller det, der er endnu værre. Det skriver Sky News.

Den 4. marts blev skibet passet op af fem krigsskibe, tre fra Indien og to fra De Forenede Arabiske Emirater. Ifølge Jaubert blev han og resten af besætningen banket af kommandosoldater, mens de to kvinder desperat låste sig inde på et toilet. Det var dog en stakket frist.

En af Sheikh Mohammed bin Rashid al-Maktoums døtre er flygtet og meldes nu forsvundet på mystiske vis. (Arkivfoto) (Billede: FAYEZ NURELDINE)

På en pressekonference i London sidste måned fortalte Tiina Johanna Jauhiainen, at der sev gas ud inde i toiletkabinen, så hun og prinsessen til sidst ikke havde andet valg end at låse døren op og overgive sig. På dækket mødte de Jaubert, der var blodig og så forslået, at han næsten ikke var til at kende, som følge af kommandosoldaternes hårdhændede behandling.

»Jeg søger politisk asyl,« skreg prinsesse Sheikha Latifa ifølge Tiina Johanna Jauhiainen, da hun så specielstyrkerne fra hjemlandet.

»På det tidspunkt fik jeg besked på at lukke øjnene. Hvis jeg ikke gjorde, som der blev sagt, truede de med at skyde mig,« fortæller den finske kvinde, der som Sheikha Latifas personlige træner var blevet en nær veninde af prinsessen og derfor deltog i flugten.

»Så hørte jeg nogen tale arabisk, og Latifa sagde: 'Skyd mig lige her, men lad være med at tage mig med tilbage til De Forenede Arabiske Emirater.' Så blev hun ført væk, mens hun skreg og sparkede,« fortalte Tiina Johanna Jauhiainen under pressekonferencen.

Siden har der ikke været livstegn fra Sheikha Latifa.

Arkivfoto. Dubais leder Sheikh Mohammed bin Rashed al-Maktoum, som også er vicepræsident og premierminister i De Forenede Arabiske Emirater, sammen med nogle af sine døtre. I dag er Sheikha Latifa (til højre for Sheikh Mohammed bin Rashed al-Maktoum) sporløst forsvundet.

Det får nu Human Rights Watch til at kræve, at myndighederne i Dubai fortæller, hvad der er sket med den forsvundne prinsesse.

»Hvis de ikke kan oplyse, hvor hun befinder sig, og hvordan hun har det, vil det være at sidestille med en forsvinden under tvang på grund af de beviser, som antyder, at hun sidst blev set, mens De Forenede Arabiske Emiraters myndigheder førte hende væk,« lyder det i en udtalelse fra Human Rights Watch, som blev udsendt lørdag.

Frygten for Sheikha Latifas liv og levned bliver ikke mindre af, at der i forbindelse med hendes forsvinden blev offentliggjort en video, hvor hun fortæller, at hendes liv kan være i fare.

»Hvis I ser denne video, er det ikke godt. Enten er jeg død, eller også er jeg i en meget, meget dårlig situation,« siger hun blandt andet i videoen, som angiveligt blev optaget kort før, hun tog flugten fra Dubai.

Ifølge den britiske avis The Sun havde Latifa bedt sin amerikanske advokat om at offentliggøre videoen, hvis hun forsvandt eller døde.

Det sidste sikre livstegn fra prinsessen kom 4. marts, hvor hun ifølge det indiske medie NDTV sendte en desperat besked til vennen Radha Stirling i Storbritannien, som er en del af organisationen 'Detained in Dubai' (Tilbageholdt i Dubai, red.).

»Radha. Hjælp mig! Der er mænd udenfor,« bad hun angiveligt og tilføjede, at hun kunne høre skud.

Beskeden skulle være sendt fra Jauberts skib uden for Indiens kyst.

De indiske myndigheder oplyser ifølge Sky News, at de ikke kender til episoden, mens hverken Dubai eller De Forenede Arabiske Emiraters myndigheder har svaret på mediets henvendelser.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter sindssygt nedrykningsdrama: BT...
bt.dk
Krig i Venstre: Partifælle angriber...
bt.dk
Her er vinderen af 'Divaer i Junglen'
bt.dk
Unge hærger børnehaver: 'Det gør både...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx