14/12-17 22:22

Assads fremgang får Libanon til at genåbne grænseAssads fremgang får Libanon til at genåbne grænse

Islamisk Stat er væk fra grænseområde tæt ved Libanon, som nu vil genåbne lukket grænseovergang efter fem år.

storybild

Et billede af Syriens præsident, Bashar al-Assad, hænger over grænseovergangen al-Qaa i Libanon. Assads styrker har fået så meget kontrol i området, at Libanon nu kan genåbne grænsen efter fem års lukning. Scanpix/Stringer

Beirut. Efter fem års lukning vil Syrien og Libanon nu genåbne en af grænseovergangene mellem de to lande.

Det ses som endnu et tegn på, at præsident Bashar al-Assads styrker har øget kontrollen over det syriske territorium.

Grænseovergangen al-Qaa, som i Syrien hedder Jussiyeh, er en af de fem overgange mellem de to lande. Det er den eneste af dem, der blev lukket på grund af krigen.

Den ventes at genåbne fredag morgen.

Oprindeligt lukkede den i 2012, fordi kampene rasede mellem syriske regeringsstyrker og oprørsgrupper i grænseregionen.

Siden da har Assads styrker genvundet kontrollen over det meste af det område, oprørsgrupperne havde indtaget. Assad har fået hjælp fra russiske kampfly, ligesom splittelse blandt oprørerne er kommet præsidenten til gode.

Den militante bevægelse Islamisk Stat var rykket ind i grænseområdet, men blev presset væk af dels den syriske regeringshær, dels Libanons hær og den militante Hizbollah-bevægelse på den anden side af grænsen.

Chefen for Libanons sikkerhedsagentur, general Abbas Ibrahim, glæder sig over genåbningen af grænseovergangen, som ifølge ham blev lukket af "terrorisme, der ramte hele regionen".

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mentalerklæring: Så høj er Peter...
bt.dk
Politiet efterlyser mand fra...
bt.dk
Patrick Nielsen om boksebrag mod...
bt.dk
Maskerede gerningsmænd læssede...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx