Af - 17/03-17 08:35

Derfor vil du fortryde det, hvis du dræber en edderkopDerfor vil du fortryde det, hvis du dræber en edderkop

Forskere har opdaget, at edderkopper spiser op mod dobbelt så stor en mængde af insekter i forhold til, hvor stor en mængde mennesker spiser kød og fisk.

Bildstrecke im Grossformat »
- Edderkoppen har ingen rygrad og intet velfungerende nervesystem, og derfor har de ikke en stor smerteoplevelse ved at dø, siger Mikkel Geo Schultz. - Hvis du gerne vil undgå at støde på en edderkop i dit hjem, kan du reducere antallet en del blot ved at holde døre og vinduer lukket, vurderer Mikkel Geo Schultz. Hvor befinder edderkopper sig mest? Det nemme og simple svar er: Edderkopper befinder sig der, hvor der er mange insekter. Edderkopper kan sagtens være i lejligheder, der ligger højt over gadeniveau: - Jeg bor på femte sal ved søerne, og jeg har faktisk store edderkopper i mit hjem. Det har noget at gøre med, at jeg har træer og park nedenfor, og at jeg tit har åbne vinduer, siger Mikkel Geo Schultz, der behandler specifikke dyreforbier i Zoologisk Have i København. 'Ahhhhhhh' - hvis man skriger og råber lige ind i en edderkop, vil den så flytte sig? - Edderkopper kan ikke høre noget, og man kan derfor ikke skrige dem væk, vurderer Mikkel Geo Schultz. Ja, den er god nok. Nogle edderkopper kan faktisk kaste med sit spin, ligesom Spiderman gør det. Edderkopper fanger nemlig ikke kun insekter ved at lave et spin og vente på, at en flue falder i fælden: - Jagtedderkopper har nogle utrolige kasteegenskaber, hvor de som en lasso kaster deres spin ud over insektet og fanger det i nettet, siger Mikkel Geo Schultz. - Edderkopper har mange øjne – den har tilmed øjne i nakken. Når den sidder på væggen, kigger den altså ikke kun indad mod væggen, men holder også øje med dig ude i rummet. - En edderkop har altid otte ben. Nogle kan tælle ti, og det er hvis edderkoppens to munddele har fået benfunktion. Men de er altså ikke oprindeligt karakteriseret som ben, men som arme.

Forskere har opdaget, at edderkopper spiser op mod dobbelt så stor en mængde af insekter i forhold til, hvor stor en mængde mennesker spiser kød og fisk.

De ottebenede spindlere spiser sig igennem 800 millioner ton insekter hvert eneste år, og forskere har nu påvist i en ny rapport, at edderkoppernes spisevaner spiller en stor rolle for økosystemet. For uden dem, så ville verden være begravet i insekter.

Mere end 90 procent af edderkoppers diæt består af insekter og insektlignende springhaler, skriver Express.

»Vores beregninger giver os for første gang mulighed for at få et overblik over, hvor stor en naturlig fjende edderkopper er overfor insekter. Sammen med andre insektædende dyr, som myrer og fugle, hjælper de med at nedbringe mængden af insekter ganske væsentligt. Edderkopper er derfor essentielle for at opretholde balancen i naturen,« siger biolog Martin Nyffeler fra Basel University i Schweiz.

Sangstjerne deler vilde billeder af sæbeøje: - Mit værste mareridt
Sangstjerne deler vilde billeder af sæbeøje: - Mit værste mareridt

Mød Charlotte - hun er kæmpestor og sat fri i naturen
Mød Charlotte - hun er kæmpestor og sat fri i naturen

Sammen med økolog Klaus Birkhofer fra Lund Universitet i Sverige analyserede Nyffeler data fra tidligere studier for at finde ud af, hvor mange insekter, edderkopper spiser sig igennem hvert år. Her medregnede de forskellige størrelser på edderkopper og de områder, som de fleste af spindlerne befinder sig i, som for eksempel skove, enge og marker.

Ud fra beregningerne vurderer forskerne, at edderkopper spiser mellem 400 til 800 millioner ton insekter hvert år. Langt de fleste bliver spist i skovområder og på enge, hvor det antages at omkring 95 procent af edderkopperne jager.

Det skønnes, at mennesker globalt set spiser omkring 400 millioner ton kød og fisk, og at hvaler står for mellem 280 og 500 millioner ton nedlagte dyr. Så derfor er edderkopper godt deroppe af i forbindelse med indtag.

»Disse skøn understreger den vigtige rolle, edderkoppers jagt spiller i semi-naturlige og naturlige miljøer, fordi mange økonomisk vigtige plage- og sygdomsvektorer formerer sig i skov- og engområder,« siger Nyffeler.

Forskeren håber, at de nye tal kan være med til at skabe opmærksomhed fra offentligheden om, hvor vigtige edderkopper er, og at folk vil begynde at værdsætte de ottebenede spindlere og deres vigtige rolle i verdens økosystem.

LÆS OGSÅ: Gigantisk edderkop skyld i biluheld: Endte i en sø

LÆS OGSÅ: Denne video viser, hvorfor Australien er verdens mest sindssyge sted

LÆS OGSÅ: Verdens uheldigste mand? 21-årig bidt i penis af edderkop - IGEN

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx