Af - 21/02-14 19:11

Revolutionslederen med fletningerne bliver sat på fri fodRevolutionslederen med fletningerne bliver sat på fri fod

Ukraines parlament har vedtaget, at oppositionslederen Julia Timosjenko skal løslades fra fængsel, beretter flere internationale medier.

storybild

Timosjenko vinker til sine støtter fra fængselscellen tilbage i november 2011. Nu bliver hun efter alt at dømme løsladt i løbet af få uger. (Billede: AP Photo/Ukrafoto)

Hun var frontfigur for den såkaldte 'Orange Revolution'. Hun var premierminister i to omgange. Men efter et valgnederlag i 2010 røg hun i fængsel, hvorfra hun flere gange har sultestrejket for at gøre opmærksom på sine forhold, som ifølge hende selv var uacceptable.

Nu skal Julia Timosjenko, kvinden med de karakteristiske fletninger, imidlertid løslades, beretter flere internationale medier.

Aftale er underskrevet i Ukraine
Aftale er underskrevet i Ukraine

Det sker som konsekvens af en række skelsættende beslutninger i det ukrainske parlament i dag, efter den blodigste uge i landets moderne historie, hvor i alt over 100 mennesker er omkommet i kampe mellem demonstranter og politi.

Om oppositionslederen vil være i stand til at stille op til et snarligt præsidentvalg, er uklart. Hun har angiveligt døjet med helbredsproblemer – først og fremmest en dårlig ryg – i fængslet. Men uanset hvad er der et valg på vej som følge af den aftale, EU-politikere i nat forhandlede på plads med den ukrainske regering.

Ukraines præsident annoncerer nyt valg
Ukraines præsident annoncerer nyt valg

Aftalen har allerede stoppet blodsudgydelserne i Kiev, hvor politiet i morges blev sendt hjem fra den centrale Uafhængighedsplads, hvor krigeriske scener har udspillet sig i de seneste dage.

De handlinger, som 53-årige Timosjenko er dømt for anses ikke længere for at være strafbare, og derfor vil den tidligere premierminister kunne løslades i løbet af 14 dage, skriver Kiev Post.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx