09/05-14 23:55

Sydsudans præsident og oprørsleder dropper våbneneSydsudans præsident og oprørsleder dropper våbnene

Ledere i Sydsudans borgerkrig gav hinanden hånden, da de fredag mødtes for første gang siden krigen startede.

storybild

(Billede: Polfoto/arkivfoto)

Der er spæde håb om fred i Sydsudan, efter at landets præsident, Salva Kiir, fredag mødtes med oprørsleder Riek Machar i det første møde mellem de to siden december, hvor krigen brød ud i landet.

Mødet fandt sted i Etiopiens hovedstad, Addis Abeba, efter et massivt internationalt pres på de to ledere om at finde en løsning på den blodige konflikt. Det endte med, at de to gav hinanden hånden.

Radiostation opfordrede til at myrde: 200 dræbt i massakre
Radiostation opfordrede til at myrde: 200 dræbt i massakre

Ifølge Reuters er der samtidig planer om, at de to ledere underskriver en aftale om at indstille skydningen i løbet af 24 timer. Det oplyser en mægler ved mødet.

Yderligere er de to angiveligt blevet enige om, at en overgangsregering giver den "bedste muligheder" for at komme videre.

Mæglerne mellem de to er den regionale gruppe IGAD, og den har kaldt mødet for "afgørende i forsøget på at få volden og drabene i Sydsudan til at ophøre".

Den brutale borgerkrig har medført adskillige blodige massakrer, og de stridende parter har ifølge FN formentlig begge begået forbrydelser mod menneskeheden.

I oliebyen Bentiu dræbte oprørere i Sydsudan over 200 civile og sårede 400 personer ved en moské sidste måned.

En million på flugt – sultkatastrofe lurer
En million på flugt – sultkatastrofe lurer

En rapport fra Amnesty International torsdag beskriver systematiske drab på civile. Drabene foregår blandt andet i kirker, moskeer og på hospitaler.

Amnestys researchere har fundet adskillige massegrave. I en af dem fandt man 530 lig.

Både kvinder og børn bliver voldtaget ifølge rapporten, der også beskriver, hvordan ældre bliver skudt i deres hospitalssenge.

De voldsomme uroligheder i Sydsudan er en udløber af en magtkamp mellem præsident Salva Kiir og den tidligere vicepræsident Riek Machar, der støttes af oprørerne.

En våbenhvile, der blev underskrevet i januar af parterne i konflikten, er flere gange brudt sammen, og olieproduktionen er gået i stå i det meste af Sydsudan.

Sydsudan: 200 er druknet i færgeulykke
Sydsudan: 200 er druknet i færgeulykke

Det ludfattige Sydsudan fik sin uafhængighed i 2011, da det blev løsrevet fra Sudan.

Urolighederne har givet panderynker hos mange af landets vestlige støtter. Både USA og EU har tidligere truet med at straffe de parter i konflikten, som begår forbrydelser og undergraver en demokratisk udvikling.

Senest varslede den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, sanktioner mod Machar, hvis oprørslederen nægter at deltage i fredsforhandlinger.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx