04/08-17 16:23

Redningshold søger savnede i oversvømmet diamantmineRedningshold søger savnede i oversvømmet diamantmine

En af de største miner under den statskontrollere russiske diamantvirksomhed Alrosa er oversvømmet.

storybild

Ni personer savnes efter en oversvømmelse i en af de største diamantminer i Rusland. Redningspersonalet har fortsat ikke kontakt til de savnede personer. Reuters/Peter Andrews/arkiv

Moskva. Ifølge det russiske nyhedsbureau, Tass, savnes ni personer efter en oversvømmelse i en af de største diamantminer i Rusland.

Andre internationale nyhedsbureauer melder dog om mindst 17 savnede personer.

Over hundrede arbejdere i minen er evakueret efter oversvømmelserne.

- Op til 133 personer er blevet hejst i sikkerhed, siger en kilde i det russiske ministerie.

Redningsaktionen fortsætter i de kommende timer, og flere redningsmedarbejdere er på vej til minen.

Den sibiriske mine tilhører den statskontrollere russiske diamantvirksomhed Alrosa, der er en største miner i Rusland og ligger i den selvstændige republik Yakutia.

Oversvømmelsen skete fredag omkring 17:00 lokal tid, da der var 151 mennesker nede i minen.

Det er den anden nødsituation i samme mine inden for en uge.

Den 29. juli begravede et stenskred en minearbejder.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx