Af Tilde Liv Andersen - 09/04-17 18:24

Engelsk kvinde sendte en snap iført afslappet tøj: Så fik hun en chokerende besked fra sin trænerEngelsk kvinde sendte en snap iført afslappet tøj: Så fik hun en chokerende besked fra sin træner

Kort tid efter, at en engelsk kvinde sendte en snapchat iført afslappet hjemmetøj, modtog hun en krænkende besked fra sin personlige træner.

storybild

Først kom der to simple ord: 'Den mave'.

I tvivl om hvad det betød, svarede kvinden Kayleigh tilbage med en grinende smiley. Derefter kom der en ny besked fra hendes personlige træner: 'Træner du stadig?', skriver The Sun.

Den lille Snapchat-korrespondance udviklede sig hurtigt, og beskeden, der kom herefter, fik den 24-arige pige helt op i det røde felt. Træneren skrev nemlig: 'Du plejede at være så sexet' og 'Skam dig, Kayleigh'.

De beskeder fik Kayleigh til at dele skærmbilleder af korrespondancen på Facebook med teksten:

'Idioter som ham får folk til at få spiseforstyrrelser. Kun en usikker fyr ville forsøge at nedgøre en kvinde. Så rend mig, jeg er glad. Og det er alt der betyder noget!'

I skrivende stund har 135 personer kommenteret billedet, og alle giver Kayleigh ret i, det er træneren, der er noget helt galt med.

Til The Sun fortæller Kayleigh, at hun blev enormt sur, fordi hun ikke havde et problem med sin krop, og at hun generelt er glad, så hun ville ikke dømmes af nogen. Hun fortæller, at det er noget, der rammer hende dybt, da hendes mor kæmpede med bulimi, da hun var teenager, fordi en fyr sagde, at hun var tyk.

»Alle er smukke på deres egen måde,« siger hun afslutningsvis til mediet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx