04/09-13 08:41

Partier: Obama skal konfronteres med Syrien i StockholmPartier: Obama skal konfronteres med Syrien i Stockholm

Den amerikanske præsident, Barack Obama, skal redegøre for sine planer med Syrien, mener Folketingets partier.

storybild

Folketingets partier mener, Obama bør redegøre for sine planer med Syrien under sit besøg i Stockholm. (Billede: Polfoto/AP)

Når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) mødes med USA's præsident, Barack Obama, og de andre nordiske regeringschefer i Stockholm onsdag, er det især spørgsmålet om Syrien, som Folketingets partier ønsker nogle svar på.

Både Enhedslisten og Liberal Alliance vil have statsministeren til at tage afstand fra USA's planer om et militært indgreb - uanset hvor kontrolleret og kortvarigt det måtte blive.

- Ideen om at lave en straffeaktion mod Syrien er meningsløst. Han skal i stedet bruge sine kræfter på at få samlet FN's Sikkerhedsråd, så der kan lægges pres på Syrien, og parterne får sat sig ned og forhandlet.

- Det er den eneste rigtige vej, siger Enhedslistens udenrigsordfører, Christian Juhl.

Han får opbakning fra Liberal Alliance:

- Hun bør få sagt til Obama, at man ikke kan bombe sig til hverken fred eller demokrati. Derfor er planerne om en lave sådan en straffeaktion ikke særlig gode, siger Mette Bock (LA).

Hun forstår ikke, hvordan den danske regering kan bakke politisk op om et indgreb, som man endnu ikke ved, hvad indebærer.

Og det er et spørgsmål, som især De Konservative ønsker svar på. For ikke før kan man vurdere, om Danmark overhovedet kan bidrage militært, påpeger partiets udenrigsordfører, Per Stig Møller.

De Konservative ser ingen problemer i Danmarks politiske opbakning til et indgreb i Syrien.

- Man kan ikke bruge kemiske våben, uden der bliver reageret over for det. Fordi ellers ville hver eneste lille lommediktator kunne begynde at bruge det mod regioner i sit land, som ikke opfører sig, som han vil have det.

- Så der skal reageres, og det skal man give udtryk for, at man synes, at der skal, siger den tidligere udenrigsminister.

Dansk Folkeparti mener ikke, at spørgsmålet om dansk militærdeltagelse overhovedet er aktuelt længere:

- Det ligger allerede i sagens natur. For vi kan forstå, at hvis der kommer et indgreb, så bliver det den amerikanske flåde, der kommer til at lave det.

- Så det er ting, som de alene kan gøre, og som vi ikke kan deltage i. Og deri ligger klart, at vi ikke vil blive spurgt om at deltage, siger DF's udenrigsordfører, Søren Espersen, og tilføjer:

- Så jeg synes, at Thorning skal ønske Barack Obama held og lykke. Jeg håber, at det bliver en så kort og klinisk mission som overhovedet muligt. For vi mener ikke, at Danmark skal deltage i sådan noget.

Venstre ønsker ikke at udtale sig om onsdagens møde med Barack Obama i Stockholm.

/ritzau/


Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Midt under royalt bryllup:...
bt.dk
Efter sindssygt nedrykningsdrama: BT...
bt.dk
Medarbejdere tvinges til Jylland...
bt.dk
Politiet beder om hjælp: Har du set...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx