12/04-18 13:49

Macron: Vi har beviser for syrisk kemisk angrebMacron: Vi har beviser for syrisk kemisk angreb

Frankrig vil ikke tillade eskalerende konflikt i Mellemøsten, siger præsident Macron.

storybild

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger, at vi har beviser for, at kemiske våben blev anvendt af Syriens regering. Han siger, at han ikke vil tillade eskalerende konflikt i regionen. Reuters/Gonzalo Fuentes

Paris. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger, at "vi har beviser for, at kemiske våben blev anvendt af Syriens regering." Han siger, at han ikke vil tillade en eskalerende konflikt i regionen.

- Vi har beviser for, at kemiske våben - i hvert fald klor - blev anvendt, og at det var regimet omkring Bashar al-Assad, som stod bag, siger Macron i et interview med den franske tv-station TF1.

Macron tilføjer, at han vil svare igen "på et tidspunkt, som vi vælger - når vi mener, at det vil være mest nyttigt og mest effektivt."

Den franske præsident siger videre, at han er i daglig kontakt med præsident Donald Trump.

Det var ventet, at Trump, Macron og den britiske premierminister, Theresa May, ville reagere på angrebet med et snarlig angreb på syriske regeringsstyrkers stillinger.

Mindst 60 blev dræbt ved lørdagens angreb, og hundreder har ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO haft symptomer på at være blevet kemisk forgiftet.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Coop lukker 50 butikker
bt.dk
Anders fik lavet ’Danmarks dummeste...
bt.dk
Ophidset Morten Wieghorst: Det er...
bt.dk
17-årige Cecilie har fået nok af...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx