Af Heidi Pedersen - 30/03-18 17:03

USA vil tjekke din Facebook-profil, inden du rejser ind i landetUSA vil tjekke din Facebook-profil, inden du rejser ind i landet

De amerikanske myndigheder vil nu have information om din færden på sociale medier, inden du kommer ind i USA.

storybild

Amerikanske myndigheder vil have fremtidige visum-ansøgere til at afgive information fra deres Instagram, Facebook mv. (Billede: ERIC BARADAT)

Forslaget er fremsat af Trump-administrationen, der fremover vil have indrejsende, der søger visum, til at oplyse deres brugernavn til deres sociale-medie-platforme som f.eks. Facebook, Twitter eller Instagram samt aflevere historik for de seneste fem år. Læg dertil også privat email-adresser og telefonnumre.

Forslaget er en del af præsident Trumps strategi om såkaldt 'extreme vetting', det vil sige ekstrem sikkerhedsundersøgelse af immigranter og andre besøgende til USA for at sikre landet mod terrorisme og andre potentielle farer mod amerikansk sikkerhed.

»Ved at indsamle denne ekstra information fra visum ansøgere, vil vi kunne styrke sikkerheden og bekræfte folks identitet,« siger en talsmand til ABC News.

Tidligere har Trump også forsøgt sig med indrejseforbud for borgere fra Syrien, Libyen, Iran, Yemen, Somailia og Sudan, men det blev stoppet af føderale dommere, der mente, der var tale om religiøst betinget diskrimination og dermed et brud på den amerikanske forfatning. Siden da er planerne om 'extreme vetting' fortsat og altså nu udmundet i et forslag, hvor indrejsende bl.a. skal have tjekket deres Facebook-opslag på de sociale medier. Det amerikanske udenrigsministerium anslår, at det vil påvirke 14,71 millioner ansøgere, herunder forretningsrejsende, studerende og turister.

Allerede i maj sidste år tillod Trump-administrationen at folk, der var under mistanke for ulovligheder, kunne få tjekket deres sociale medie-konti. Det har ellers hidtil ikke været tilladt, men et terrorangreb i San Bernardino i Californien i USA i dec. 2015, hvor information på sociale medier kunne have afsløret gerningsmanden som radikaliseret, har været brugt som argument for at stramme lovgivningen. Forslaget er nu i høring, og efter tres dage vil det kunne indføres.

Danmark er et af de lande, hvor turister ikke skal have visum for at besøge USA. I stedet skal man søge om rejsetilladelse til USA gennem Esta-programmet. En godkendt ansøgning sikrer dog kun, at man kan flyve til USA. Den endelige tilladelse til indrejse bliver først givet af den grænsevagt, man møder i lufthavnen. Der findes mange efterligninger af den ægte Esta-hjemmeside, og de kan ikke give nogen gyldig rejsetilladelse. Det sikreste er at finde linket til Esta på den amerikanske ambassades hjemmeside.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Legendarisk dansk band: Ulovlig trick...
bt.dk
Forløst Brøndby-helt: 'Det her er et...
bt.dk
Han står bag USA's mest omtalte bog:...
bt.dk
Chefforhandler forvirret: Hvad var...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx