03/08-17 18:40

Japans historiske fiskemarked brænderJapans historiske fiskemarked brænder

Brandmænd kæmper mod ilden i verdens største fiskemarked, rapporterer japanske medier.

storybild

Firefighters operate at the fire site at Tokyo's Tsukiji fish market in Tokyo, Japan August 3, 2017. REUTERS/Toru Hanai (Billede: TORU HANAI)

Tokyo. Japans historiske og berømte fiskemarked Tsukiji brænder.

Det rapporterer det japanske medie NHK ifølge det britiske medie BBC.

Fiskemarkedet er 80 år gammelt og er verdens største. Det er derfor også en kendt turistattraktion i landet.

Røg er set stige op fra markedet, hvor dusinvis af brandbiler kæmper mod flammerne torsdag.

Der er dog ingen meldinger om alvorlige skader.

Ilden brød ud omkring klokken 17.00 lokal tid, svarende til klokken 11.00 dansk tid.

Branden har ramt de ydre dele af fiskemarkedet og de små gader, der ligger op til.

Området er hjemsted for mange sushirestauranter og butikker. Enkelte af disse er evakueret, rapporterer NHK ifølge BBC.

Tsukiji fiskemarked indeholder også et sort industrielt marked, hvor blandt andet tunauktioner finder sted, og hvorfra der sælges fisk til store dele af verden.

Denne del af markedet er uberørt af ilden, forlyder det.

Årsagen til branden er indtil videre ukendt.

Det kæmpemæssige marked blev etableret i 1935 i årene efter et stort jordskælv, der ramte Japan i 1923.

I dag er det et levende og travlt marked med masser af besøgende.

Alligevel er det planen, at markedet skal flyttes til en mere moderne lokation i det kommende år.

Planen har dog mødt modstand hos de mange arbejdere, der har deres forretninger på markedet - typisk arvet fra flere tidligere generationer.

Tokyos guvernør, Yuriko Koike, har argumenteret for en ny placering af markedet, fordi de nuværende bygninger er for sårbare i tilfælde af de mange jordskælv.

Jordskælv er et velkendt fænomen i Japan.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx