Af Ritzau - 16/05-17 17:28

Iraks hær: Islamisk Stat er tæt på sammenbrud i MosulIraks hær: Islamisk Stat er tæt på sammenbrud i Mosul

Islamisk Stat har angiveligt kun kontrol over godt 10 procent af det vestlige Mosul.

storybild

- Islamisk Stat er fuldstændigt omringet. Fjenden er tæt på et totalt sammenbrud i Mosul, siger oberst John Dorrian, som er talsmand for den amerikanskledede internationale koalition mod Islamisk Stat. (Billede: Scanpix/Ahmad Al-rubaye)

Irakiske styrker har indtaget næsten 90 procent af det vestlige Mosul fra Islamisk Stat, og jihadisterne i den irakiske storby er "på randen af et totalt nederlag", siger Irakis militære talsmænd.

De irakiske styrker indledte en omfattende offensiv for at genindtage Mosul for næsten syv måneder siden. Hæren indtog først den østlige del af byen og er nu tæt på også at have kontrol over den vestlige del.

General Yahya Rasool, som er talsmand for Iraks øverste militære fælles kommando, siger, at Islamisk Stat nu kun har kontrol over lidt mere end 10 procent af det vestlige Mosul.

Oberst John Dorrian, som er talsmand for den amerikanskledede internationale koalition mod Islamisk Stat, siger, at enden er nær for jihadisterne i Mosul.

- Fjenden er fuldstændigt omringet. Fjenden er tæt på et totalt sammenbrud i Mosul, siger obersten.

I kampen mod Islamisk Stat i Mosul har en række lande deltaget i luftbombardementer.

- Over 300 køretøjer med sprængstoffer (bilbomber) er blevet ødelagt ved luftangrebene, siger Dorrian.

Vores luftangreb har også ødelagt over 200 tunneler, som Islamisk stat havde gravet, og der er ødelagt over 1000 af deres stillinger.

Jihadisterne har nu kun kontrol over nogle få byområder nær Den Gamle Bydel, hedder det.

Områdets snævre gader og små bygninger har vanskeliggjort sikkerhedsstyrkernes fremrykning, da soldaterne i stigende grad er blevet tvunget til at rykke frem til fods.

Over en halv million mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem som følge af kampene i Mosul. Over 250.000 civile menes også at være fanget inde i det vestlige Mosul.

Tilstedeværelsen af en stor civil befolkning i Mosul forhindrer en hurtig militær sejr.

Mosul har været under Islamisk Stats (IS) kontrol siden 2014.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx