14/12-17 11:18; Opdateret: 14/12-17 12:32

Putin på maratonpressemøde: Savner politisk modstandPutin på maratonpressemøde: Savner politisk modstand

Torsdag svarer præsident Putin på spørgsmål fra 1600 fremmødte journalister til maratonpressemøde.

storybild

Moskva. Selv om han er beskyldt af kritikere for at dæmonisere landets opposition, ønsker Ruslands præsident, Vladimir Putin, sig højprofilerede politiske modstandere.

Det siger han på sit årlige maratonpressemøde, hvor han i flere timer svarer på spørgsmål om alt.

Putin ønsker sig et "balanceret politisk system".

- Det nemmeste for mig vil være at sige, at det ikke er mit job at opdyrke politiske modstandere.

- Men jeg bør fortælle jer noget overraskende: At jeg tror på, at vores politiske miljø skal være lige så konkurrencepræget som vores økonomiske, siger han ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Den 65-årige præsident oplyste i sidste uge, at han genopstiller til præsidentvalget i marts 2018. Og det bliver som uafhængig kandidat, meddeler han torsdag.

- Jeg venter udbredt støtte fra borgerne, siger han på pressemødet ifølge Tass.

Det er et tegn på, at Putin er ivrig efter at styrke sin rolle som landsfader frem for at fremstå som en partipolitisk kandidat, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trods sit uafhængige kandidatur benyttede han torsdag sig af muligheden for at lange ud efter oppositionen i landet.

- Det er vigtigt ikke bare at larme på offentlige pladser og tale om styret. Det er vigtigt at foreslå noget, som kan gøre tingene bedre, siger han.

- Selvfølgelig er der mange utilfredse folk i dag. Men når du begynder at kigge på, hvad oppositionslederne foreslår - særligt ledere i den ikkeinstitutionaliserede opposition - er der masser af problemer.

De seneste målinger viser, at 80 procent af russerne er tilfredse med 65-årige Vladimir Putins forvaltning af præsidentembedet.

Hvis Putin bliver genvalgt til marts, er han den leder, som har siddet længst på magten i Rusland siden Josef Stalin, der regerede Sovjetunionen fra slutningen af 1920-erne til sin død i 1953. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Maratonpressemødet er det 13. af sin slags. I 2016 varede det i næsten fire timer.

Torsdag er 1600 journalister mødt frem, skriver Tass.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kendt amerikansk skuespillerinde...
bt.dk
Verdensstjerne i København: 'Jeg...
bt.dk
DR har delt X Factor-seernes data med...
bt.dk
Superliga-stjerne har fået sit store...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx