30/10-17 19:13

Domstol stopper Trump-plan mod transkønnede i militæretDomstol stopper Trump-plan mod transkønnede i militæret

Forbundsdomstol siger, at Trump ikke kan indføre lov om, at transpersoner soldater skal blive i skabet.

storybild

Trump havde en plan om at hindre, at transkønnede personer kan tjene i USA''s militær. Den plan må han stoppe nu, siger en domstol. Scanpix/Saul Loeb (arkiv)

New York. USA's præsident, Donald Trump, kan ikke umiddelbart gennemføre sin plan om at ændre politik i spørgsmålet om transkønnede i militæret.

Det har en forbundsdomsol blokeret for.

En transkønnet er for eksempel en mand, der opfatter sig selv som en kvinde.

Trump har sagt, at han vil ændre loven, så transkønnede ikke længere må tjene i militæret.

Loven blev ændret i juni 2016. da blev det tilladt for transkønnede at tjene i militæret, så soldater, der havde skjult deres seksualitet, kunne springe ud.

Colleen Kollar-Kotelly, distriktsdommer i Washington D.C., siger mandag, at Trump ikke bare kan vende tilbage til den gamle lov.

Dommeren noterer, at en gruppe transkønnede, der går rettens vej for at hindre, at Trump ændrer loven, efter alt at dømme vil få medhold, skriver nyhedsbureauet AP.

Der er tale om en forbundsdomstol, og den kan blokere en lov fra forbundsregeringen.

En gruppe af transkønnede bad i oktober domstolen om at blokere for den planlagte lovændring, mens den tager stilling til gruppens påstand om, at en lovændring vil krænke gruppens forfatningsmæssige rettigheder.

Reuters skriver, at dommer Kollar-Kotelly har afgjort, at gruppen har ret til, at lovgivningsprocessen standses, indtil gruppens sag er afgjort.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx