Af Jeppe Pedersen - 31/08-17 15:56

Svensk prinsepar afslører stor nyhed Svensk prinsepar afslører stor nyhed

Det svenske kongehus er i ekstase, efter prins Carl Philip og prinsesse Sofia Hellqvist har fået deres andet barn.

storybild

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia fra Sverige er blevet forældre for anden gang. (Billede: NESVOLD, JON OLAV)

Det skriver det svenske kongehus i en pressemeddelelse ifølge Aftonbladet og på Instagram.


»Rigsmarskallen har glæden af at kunne annoncere, at Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Sofia torsdag den 31. august 2017 klokken 11.24 nedkom med sundt og velskabt barn på Danderyd Sygehus. Både mor og barn har det godt,« skriver rigsmarskallen Svante Lindqvist.

Det er endnu ikke oplyst, om det er blevet en ny prins eller prinsesse. Og heller ikke, hvilke navne, der er i spil. Men ifølge betting-firma Betsson er der største odds på en prins William eller prinsesse Alice.

Det svenske kongehus annoncerede den royale graviditet i slutningen af marts gennem et opslag på Instagram.

Carl Philip og Sofia er allerede forældre til deres søn Alexander. Han blev født på Danderyd Hospital 19. april sidste år.

Prinseparrets forhold blev kendt i juli 2010, og de blev gift i det kongelige kapel i 2015.

Det svenske kongehus har været ramt af et babyboom siden 2012.

Hele seks royale rollinger er nu kommet til verden de seneste fem og et halvt år, og den kongelige klan bliver endnu større næste år.

Prinsesse Madeleine venter sit tredje barn med sin gemal, den britisk-amerikanske borgerlige forretningsmand Christopher O'Neill. Parret har allerede prinsesse Leonore på tre år og prins Nicolas på to år.

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel har prins Oscar på et år og femårige prinsesse Estelle, der en dag bliver svensk tronarving.

/Ritzau/

Opdateres....

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx