Af Lars Dinesen - 19/01-15 17:17

Thorning på ebola-inspektionThorning på ebola-inspektion

Statsministeren besøger Sierra Leone på et tidspunkt, hvor antallet af ebola-smittede falder. Men Læger uden Grænser advarer mod at være for optimistisk.

Bildstrecke im Grossformat »

Som den første vestlige regeringsleder besøgte statsminister Helle Thorning-Schmidt mandag det ebola-ramte land Sierra Leone.

Besøget fandt sted i Port Loko, der er et af de hårdest ramte områder i det vestafrikanske land.

Her, cirka 120 kilometer fra hovedstaden Freetown, hilste statsministeren på 16 ansatte fra Beredskabsstyrelsen, der driver en indkvarteringslejr.
Den huser 19 læger, sygeplejersker og bioanalytikere, som er udsendt af forsvaret og arbejder på et behandlingscenter for ebolasyge fire kilometer væk.

Thorning: Klogt at kongehuset undskylder brotur
Thorning: Klogt at kongehuset undskylder brotur

Statsministeren havde beskyttelsesdragt på, da hun svarede på spørgsmål om besøget. - Det er vigtigt for mig at komme, fordi de udsendte gør en meget stor indsats, og ja, jeg synes godt man kan kalde dem helte, svarede hun med lidt besvær gennem masken.

Helle Thorning besøger Sierra Leone på et tidspunkt, hvor der er grund til en smule optimisme.

I sidste uge viste en opgørelse fra verdenssundhedsorganisationen WHO, at Sierra Leone og Guinea har registreret det laveste antal nye tilfælde i mange måneder. Liberia har haft dage helt uden nye smittede.

Men selv om antallet af smittede går ned, konkluderer WHO samtidig, at ti ud af fjorten regionale distrikter i Sierra Leone fortsat melder om nye tilfælde.

Efter faldet: Helle Thorning 'mobbes' på nettet
Efter faldet: Helle Thorning 'mobbes' på nettet

Også Læger uden Grænser understreger, at udbruddet langt fra er ovre, og der er stadig folk, der bliver smittet.
- Faldet i nye ebola-tilfælde i Vestafrika er opmuntrende, men det er klart, at vi ikke er uden for fare endnu, og der er stadig meget, der skal gøres.
- Vi kan og må ikke sænke paraderne. Vi har tidligere set antallet af nye tilfælde falde, for blot at stige igen kort tid efter, siger medicinsk programmedarbejder Hanne Epstein.

Hun henviser til, at der i Guinea hele tiden bliver fundet nye patienter i områder af landet, der ikke har infrastruktur eller personale til at håndtere epidemien.

Se billedet: Her falder Helle Thorning foran hele verdenspressen
Se billedet: Her falder Helle Thorning foran hele verdenspressen

Samtidig blev der i Sierra Leone i sidste uge bekræftet 150 nye tilfælde:

- Det viser, at det endnu ikke er overstået. Der er behov for en række tiltag som sundhedslære og sikre begravelser, siger Hanne Epstein.

LÆS OGSÅ: Qvortrup: Skolevalg gør intet for Helle Thorning

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx