21/07-17 14:45

Polsk overhus stemmer om udskældt reform efter EU-lussingPolsk overhus stemmer om udskældt reform efter EU-lussing

Den polske regering vil give parlamentet mandat til at udpege dommere, og det møder kritik internt og fra EU.

storybild

- Vi bøjer os ikke for pres. Vi vil ikke lade os intimidere af polakker eller udenlandske fortalere for elitens interesser, sagde premierminister Beata Szydlo i en tv-transmitteret tale torsdag. Scanpix/Attila Kisbenedek/arkiv

Warszawa. Det polske parlaments overhus ventes fredag at stemme om en EU-kritiseret og meget omstridt reform af retsvæsnet.

Regeringens lovforslag vil give parlamentet ret til at udpege dommere i landet, og det har udløst advarsler fra EU-Kommissionen.

Det skal dog først igennem overhuset og godkendes af præsident Andrzej Duda.

Reformen betyder ifølge kritikere, at magtens tredeling reelt vil ophøre, da den lovgivende magt kommer til at kontrollere den dømmende magt.

Hidtil er højesteretsdommere blevet udpeget af et råd, som overvejende består af andre dommere.

Sådan skal det ikke være mere, hvis det står til det regerende Lov- og Retfærdighedsparti (PiS), der har flertal i parlamentet.

PiS har også flertal i overhuset.

Partiet begyndte allerede i 2015, da det kom til magten, at reformere det juridiske system.

Denne proces fortsætter, så "domstolene kan arbejde godt og retfærdigt og tjene alle polakker", forklarer premierminister Beata Szydlo.

- Vi bøjer os ikke for pres. Vi vil ikke lade os intimidere af polakker eller udenlandske fortalere for elitens interesser, sagde Szydlo videre i en tv-transmitteret tale torsdag aften.

I flere polske byer gik titusinder natten til fredag i protest mod reformen.

De bar polske flag og EU-flag og sang: "Befri Polen, europæisk".

EU har i et stykke tid - og senest onsdag - appelleret til den polske regering om at skrotte lovforslaget.

EU's præsident, Donald Tusk, der er tidligere polsk premierminister, bad torsdag om et møde med præsident Duda for at drøfte "den politiske krise og de farlige konsekvenser for Polens omdømme i verden".

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skiltet gør mig skør: Kommunen taler...
bt.dk
Gunnvør om uvenskaber i...
bt.dk
Den er god nok: Dette fags eksamen...
bt.dk
Dansk tv-vært trækker sin datter fra...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx