Af - 09/10-17 17:13; Opdateret: 10/10-17 07:29

Opstillede statue for ligestilling - nu er selskabet dømt for at diskriminere kvinderOpstillede statue for ligestilling - nu er selskabet dømt for at diskriminere kvinder

Et amerikansk selskab besluttede sig for at rejse en statue i New York for at fremme kvinders ret til lige vilkår på arbejdspladsen. Nu modtager selskabet en bødestraf, efter det er blevet afsløret, at det selv behandler kvinder uretfærdigt.

storybild

'Praktiser, hvad du prædiker,' lyder et godt, gammelt ordsprog.

Det burde et amerikansk selskab have kendt til, inden det blev rettighedsforkæmper for kvinder og opstillede et feministisk symbol i New York. Det er nemlig kommet frem, at selskabet i årevis har underbetalt sine egne kvindelige og sorte ledere, skriver The Guardian.

LÆS OGSÅ: Land raser: Bruger 3,5 milliarder kroner på verdens største statue

Natten til Kvindernes Internationale Kampdag i marts installerede virksomheden State Street statuen, 'Fearless Girl' overfor den velkendte 'Charging Bull'. Statuen symboliserede kvinders ret til lige vilkår i den mandsdominerede verden, som den befandt sig midt i - på Wall Street.

'Fearless Girl' er placeret, så det ligner, at statuen nedstirrer det 28 år gamle Wall Street-ikon 'Charging Bull', der symboliserer velstand og styrke.

LÆS OGSÅ: Kvinders ligestilling er en guldgrube for økonomien

Statuen var en del af et forsøg på at presse virksomheder til at optage flere kvinder i deres bestyrelser. Efter opstillingen af statuen sendte State Street tusindvis af breve til virksomheder for at følge op på kampagnen.

Projektet fik en prisværdig modtagelse, men gav også anledning til bekymring - hvorfor ville et selskab, der udbyder finansielle ydelser, gøre det her for kvinder? Nu kan arbejdsministeriet i USA konkludere, at bekymringen var berettiget.

LÆS OGSÅ: Kvinder er kvindens egen værste fjende på jobmarkedet

'Fearless Girl' og den koordinerede indsats for at få kvinder i bestyrelser viste sig nemlig blot at være et PR-venligt skalkeskjul, der dækkede over State Streets egen uretfærdige behandling af kvinder.

Selskabet prædikede, at de støttede kvinders ret til lige vilkår på arbejdspladsen, men i praksis viste det sig, at de i syv år fra år 2010 og frem underbetalte 300 kvindelige og sorte ledere, der var ansat i selskabet.

“Kend kvinders styrke inden for lederskab. HUN gør en forskel”, står der på en mindeplade foran 'Den Frygtløse Pige'. I dag klinger ordene hult, da de vidner om en dobbeltmoralsk gerning fra selskabet bag.

LÆS OGSÅ: Genialt: Sådan kan ny app fremme ligestilling

State Street skal nu tilbagebetale 31 millioner kroner til de personer, der er blevet uretfærdigt behandlet, men hele fadæsen kommer ikke til at have fatale økonomiske konsekvenser for selskabet. En analytiker vurderede nemlig ifølge Bloomberg, at statuen havde indbragt State Street 47 millioner kroner i gratis medieomtale.

State Streets depotbank administrerer aktiver for i alt 177 billioner (177.000 milliarder) kroner, hvilket repræsenterer 11 procent af hele verdens samlede værdier.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx