Af Ritzau - 09/06-17 09:21; Opdateret: 09/06-17 09:57

Britiske aktier får valutamedvind efter mudret valgresultatBritiske aktier får valutamedvind efter mudret valgresultat

Det britiske aktieindeks stiger fredag efter valget torsdag. Pundet er svækket markant og hjælper eksporten.

storybild

De britiske aktier stiger fredag efter nattens valg. (Genrefoto) (Billede: Free/Colourbox)

Det britiske aktiemarked stiger med en procent oven på valget torsdag, der er endt uden en klar vinder.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Usikkerheden om den politiske fremtid i landet og dermed også omstændighederne omkring forhandlingerne om landets farvel til EU svækker pundet.

Det gør det billigere for udlandet at købe britiske varer, hvilket bør understøtte eksporten og de britiske virksomheder.

- Det er faktisk ganske klassisk, at der er en meget negativ korrelation mellem pundet og FTSE 100 (ledende indeks i London, red.).

- Så når pundet falder, stiger de britiske aktier, siger Otto Friedrichsen, aktiestrateg i Formuepleje, til Ritzau Finans.

- Det er der en meget naturlig forklaring på, da op mod tre fjerdedele af selskaberne i indekset er eksportører, som alt andet lige vil nyde godt af et lavere pund, fordi de sælger deres varer i udlandet, tilføjer han.

Af samme årsag har den britiske børs klaret sig godt siden brexit-afstemningen i juni 2016. Samtidig er pundet er svækket godt 15 procent i samme periode på grund af den store usikkerhed om effekten på britisk økonomi generelt set.

Efter omkring 10 minutters handel stiger det toneangivende, britiske FTSE100-indeks lidt over en procent.

FTSE100 dækker dog de store, britiske virksomheder, der ofte har globalt salg. De selskaber, der trækker op, er da også alkoholkonglomeratet Diageo, fødevaregiganten Unilever og luksusmærket Burberry.

Det brede FTSE250-indeks, der i højere grad har selskaber, der kun opererer i Storbritannien, falder med omkring en halv procent.

- Det er et alvorligt øjeblik for Storbritanniens økonomi. Første prioritet for politikerne må være at få styr på deres ting og lave en funktionel regering, skriver CBI, den britiske pendant til Dansk Industri, i en meddelelse.

- Politikerne må tage ansvar, sætte landets interesser først og vise verden, at Storbritannien fortsat er et sikkert sted at drive forretning.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx