17/11-17 16:57

Små fremskridt på FN-konference i Bonn om klimaSmå fremskridt på FN-konference i Bonn om klima

Rige lande er stadig uvillige til at levere lovet klimastøtte til ulande. Klimamøde i Bonn nærmer sig overtid.

storybild

Den franske præsident, Emmanuel Macron, og økologiminister Nicolas Hulot sammen med unge mennesker ved Frankrigs stand på FN-klimamødet COP23 i Bonn. Teksten er en parafrase på præsident Donald Trumps valgslogan, Make America Great Again (Gør Amerika stort igen). Scanpix/Afp Photo/john Macdougall

Bonn. FN's klimamøde COP23 i Bonn nærmer sig overtid.

To knaster udestår stadig fredag eftermiddag: Den ene en finansieringspakke om støtte til klimatilpasning og grøn omstilling i ulandene.

Den anden er enighed om processen frem mod næste års konference i Katowice, Polen - den såkaldte Tanaloa-dialog, et begreb introduceret af COP-formanden Fiji. Den skal sikre åben og inddragende debat.

Men ifølge EU-forhandlere var enighed i sigte.

Få timer før mødet skulle slutte, sagde mødelederen, Fijis premierminister Frank Bainimarama:

- Vi gør gode fremskridt på arbejdsprogrammet fra Paris, og vi er på sporet til at nå arbejdet inden fristen.

Trods afsluttende uenigheder har forhandlingerne på COP23 bragt verden et lille stykke nærmere målet om at begrænse den globale opvarmning til mellem 1,5 og 2 grader.

I Katowice næste år skal verdens lande endeligt vedtage "lovbogen" for Paris-aftalen fra 2015 - det regelsæt, der skal omsætte de ukonkrete løfter fra Paris til virkelighed.

I Polen skal man for første gang vurdere, hvor meget mere landene må gøre for at bremse klodens hedetur ved 1,5-2 grader.

En status fra FN's Miljøprogram viser, at landenes hidtidige CO2-løfter kun rækker en tredjedel af vejen.

Derfor har kloden nu kurs mod et klima mindst tre grader varmere inden 2100.

Det vil ifølge videnskaben føre til større havstigninger og mere ekstremvejr som tørke, orkaner og oversvømmelser, når klimaet passerer en række "tipping points" og kommer hinsides menneskelig kontrol.

Ulandene er i Bonn som altid skuffede over de rige landes manglende vilje til at støtte klimatilpasning og CO2-reduktioner i de fattige lande.

De rige lande lovede i 2010 klimastøtte til ulande på 100 milliarder dollar årligt fra 2020. Men det er stadig uvist, hvordan de skaffes, og ulandene kræver nu sikkerhed for pengene.

De vil have forudsigelighed, så de kan planlægge klimaindsatsen, fastslår Ecuadors udenrigsminister, Maria Fernanda Espinosa, på vegne af de 134 lande i blokken G77 & Kina.

- Vi vil have nye og forudsigelige, klare beløb, og vi vil have fyldt kassen op til tilpasning og CO2-reduktioner, siger Espinosa.

Jens Mattias Clausen, delegationsleder for Greenpeace, finder det "meget skuffende", hvor lidt klimastøtte der er kommet fra ilandene.

- Vi har nu en basis for næste års forhandlinger, men der skal være mere styring på ministerniveau, siger han.

USA har holdt lav profil på COP23 efter præsident Donald Trumps beslutning om at trække sit land ud af Paris-aftalen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx