Af Jeppe Pedersen - 13/10-17 09:41

5 episoder: Burkaforbud rammer de HELT forkerte5 episoder: Burkaforbud rammer de HELT forkerte

Mens burka-debatten blæser i Danmark, har Østrig allerede forsøgt at ramme nogle muslimske kvinders beklædningsvaner ved at indføre et maskeringsforbud. Den tragikomiske sandhed er dog, at de har ramt nogle helt andre end muslimerne.

storybild

Dette går altså ikke længere i Østrig. Medmindre det er meget, meget koldt. (Billede: NEIL HALL)

  • Haj-historien
Mandag skrev Daily Mail, at en østrigsk mand blev arresteret, da han havde klædt sig ud som en haj for at arbejde som maskot for sit firma.

Politiet krævede, at han fjernede sit hajhoved, men det nægtede han, da han blot mente, at han udførte sit arbejde.

Det kostede et kort ophold i arresten og en bøde på 1.100 kr.

Ifølge avisen Österreich var det en østrigsk borger, der havde tilkaldt politiet for at gøre en pointe gældende i forhold til den nye lov.

  • Den frysende cyklist
»Træk halstørklædet ned«, krævede en østrigske politimand, da han stoppede en kvindelig cyklist, der havde viklet sit halstørklæde om sit ansigt.

»Hvorfor? Det er koldt«, svarede cyklisten.

»Det er ikke koldt. Træk det ned«, svarede betjenten og gav cyklisten en advarsel.

Episoden har efterfølgende skabt en hed debat i Østrig om, hvornår det er koldt nok til, at man gerne må tage et halstørklæde for ansigtet for at dække sig mod den bistre kulde.

»Lovgiverne har ikke fastlagt en temperatur«, sagde talsmanden for det østrigske indenrigsministerium, Karl-Heinz Grundböck, ifølge det østrigske nyhedsbureau APA.

Myndighederne har efter de mange sager udtalt, at maskeringsforbuddet ikke gælder Halloween-kostumer. Samtidig har Østrig en tradition for at klæde sig ud med masker under det årlige karneval, og dette er også gjort lovligt.

  • Gademusikanter
Maskeringsforbuddet har også ramt tre af Wiens gademusikanter, der hidtil har optrådt med hestemasker af gummi, skriver Wien.orf.


Ifølge mediet har musikanterne dog fået at vide, at maskerne stadig ligger inden for de tre gademusikanters kunstneriske frihed, men at de må ikke gå rundt i gaderne med hestehovedet på. Derfor fik de ingen bøde.

  • Burka i bussen
Burka-sagen kører samtidig i Norge, hvor en anti-immigrant-gruppe er blevet gjort til grin. En person ved navn Johan Slattavik lagde for sjov et billede på Facebook og spurgte, hvad folk sagde til det. Hvortil flere svarede, at det var forfærdeligt at se kvinder med burka i bussen - for senere at finde ud af, at det blot var bussæder.

  • Fransk politi har ikke tid til burka
Frankrig var det første EU-land, der indførte burkaforbud., men ifølge Politiken har det franske politi slet ikke tid til at kigge efter kvinder, der trodser det.

»Selvfølgelig kender vi loven. Men i disse tider har vi andet at foretage os end at genere fredelige mødre. Så længe de ikke holder prædikener eller forsøge at omvende andre, er der ingen problemer«, siger en af betjentene ifølge Politiken.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx