Af Ritzau - 16/12-16 00:46; Opdateret: 16/12-16 02:11

Efter tysk opsang får EU-Parlamentet rolle i brexit-møderEfter tysk opsang får EU-Parlamentet rolle i brexit-møder

Lars Løkke Rasmussen er tilfreds med, at EU-Parlamentet inviteres til forberedende møder om britisk EU-exit.

storybild

Det er uacceptabelt, at EU-Parlamentet holdes ude i kulden af forhandlinger om brexit, mener parlamentets formand, tyskeren Martin Schulz. (Billede: Reuters/Eric Vidal)

I en afskedssalut foran EU's stats- og regeringschefer kritiserede EU-Parlamentets formand, tyske Martin Schulz, at parlamentet holdes uden for forhandlinger om brexit.

Og måske gjorde det indtryk på de 28 stats- og regeringschefer. I hvert fald har de givet sig en smule på et netop afsluttet topmøde i Bruxelles, når det gælder optakten til forhandlinger om briternes skilsmisse med unionen.

- Vi har foretaget en ændring, siger EU-præsident Donald Tusk sent torsdag aften.

- Repræsentanter fra Europa-Parlamentet vil blive inviteret til forberedende møder. Det er ikke nok, for det er aldrig nok. Men det vil være et meget konstruktivt tiltag i vort samarbejde, uddyber Tusk.

Præcis hvad denne ændring betyder, står ikke helt klart. EU-præsidenten kom ikke med en videre redegørelse for repræsentanternes rolle.

Inden EU-lederne tog fat på de første store emner på mødet, var formand Martin Schulz inviteret til at tale for stats- og regeringscheferne.

- Det er fuldstændig uacceptabelt. Denne besynderlige idé om, at man blot kan efterlade EU-Parlamentet ude i kulden, kan jeg slet ikke forstå, sagde tyskeren.

Martin Schulz stiller ikke op til genvalg, når posten som formand for EU-Parlamentet udløber til januar.

Han vil i stedet stille op til valg til Forbundsdagen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er tilfreds med udsigten til samarbejdet med Europa-Parlamentet om den britiske EU-exit.

- Så har vi også en vis tryghed ved, at når der er en forhandlingsløsning, så kan den også vedtages i Europa, siger Lars Løkke Rasmussen.

Det bliver EU-Kommissionens chefforhandler, Michel Barnier, der skal lede exit-forhandlingerne med Storbritannien. Han får sit forhandlingsmandat fra EU-landene.

- Vi har en ambition om at holde Storbritannien så tæt på Europa, som Storbritannien selv har en ambition om, siger Lars Løkke Rasmussen.

- Men vi er også klare i spyttet med hensyn til, at rettigheder og pligter følges ad, siger han.

Statsministeren henviser dermed til, at hvis man vil have adgang til EU's indre marked, så må man også acceptere fri bevægelighed for mennesker, kapital, varer og tjenesteydelser.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tjener millioner på danskernes...
bt.dk
Her er hundehvalpe mest nuttede
bt.dk
Er dette billedet, der viser, at...
bt.dk
Støjberg-opgør i Venstre: Det havde...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx