Af - 13/01-14 10:55

Gennembrud i Madeleine-sagen: Anholdelser på vejGennembrud i Madeleine-sagen: Anholdelser på vej

Sagen om den britiske pige Madeleine McCann kan være på vej mod et gennembrud.

storybild

Madeleine McCann forsvandt i 2007 under en ferie i Portugal. I 2012 gav politiet dette bud på, hvordan hun vil se ud i dag, hvis hun stadig er i live. (Billede: AP/Polfoto)

Hvad skete der egentlig med treårige Madeleine McCann, der forsvandt sporløst i Praia da Luz i Algarve-regionen i det sydlige Portugal den 3. maj 2007? Svaret kan være tæt på.

Over for avisen Daily Mail bekræfter Scotland Yard, at man har den første anholdelse på vej i årevis. Sent søndag aften var repræsentanter fra Scotland Yard ved at forberede en rejse til Portugal, hvor målet er at få fingrene i de tre indbrudstyve, man har fundet frem til huserede i området, hvor den lille pige forsvandt.

Til avisen siger en talsmand for Scotland Yard, at man har sendt en anmodning til det portugisiske politi, der vil give britiske betjente lov at anholde indbrudstyvene og udspørge dem om sagen.

Daily Mail beskrev for 10 dage siden, hvordan Scotland Yard havde fundet frem til tyvene ved at isolere telefonaktiviteten i området. Data viste, at de tre personer ringede ualmindeligt meget til hinanden i timerne efter Madeleines forsvinden.

Over for avisen Mirror jubler forældrene Kate og Gerry McCann.

- Politiet vil have mulighed for at arrestere nøglemistænkte. Det beviser ikke, om de har Madeleine eller ej, men det vil vise, om de fortsat bør være et led i efterforskningen, og det er vigtigt, siger en talsmand.

Inden Madeleins forsvinden havde trioen begået indbrud i en ferielejlighed i Praia da Luz, Algarve, hvor der lå et lille barn og sov. Her blev de forstyrret af barnets forældre og flygtede.

Portugisisk politi mente ikke, at der var grund til at undersøge det indbrud nærmere efter Madeleine McCanns forsvinden, men det mener Scotland Yard altså, der derfor har sat kursen mod Portugal.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx