18/04-18 10:08

Ildkamp i Douma forsinker på ny OPCW-eksperterIldkamp i Douma forsinker på ny OPCW-eksperter

Der bliver formentligt heller ikke onsdag, at eksperter kan lede efter beviser på et kemisk angreb i Douma.

storybild

OPCW-eksperterne bliver transporteret rundt af FN-personale i Syrien. Reuters/Omar Sanadiki

Damaskus. Undersøgelser af anklager om et kemisk angreb i den syriske by Douma bliver formentlig forsinket, fordi der er udbrudt kampe i det pågældende område.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af unavngivne kilder.

Det var planen, at eksperter fra Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) onsdag skulle lede efter beviser for et eventuelt kemisk angreb i Douma.

Flere lande - herunder USA og Storbritannien - har anklaget det syriske regime for at bruge kemiske våben i et angreb på Douma 7. april.

Byen, der ligger øst for hovedstaden Damaskus, var dengang under en oprørsgruppes kontrol. Gruppen har siden overgivet sig mod at blive evakueret.

Tirsdag annonceret syrisk stats-tv, at eksperterne var ankommet til byen. Et udsagn som det amerikanske udenrigsministerium senere tirsdag afviste.

Ifølge Reuters unavngivne FN-kilde ankom der tirsdag et hold til Douma. Holdet skal dog blot forberede selve eksperternes ankomst. Eksperterne selv forventes først at ankomme onsdag.

Reuters citerer også det syriske regimes FN-ambassadør for, at forberedelserne i høj grad handler om at sikre eksperternes sikkerhed.

OPCW-eksperterne har siden lørdag befundet sig i Damaskus.

Frankrig, Storbritannien og USA, har erklæret, at de har efterretninger, der tydeligt peger på, at det er det syriske regime, der har brugt kemiske våben under angrebet 7. april.

Det fik landene til i en fælles militæraktion at angribe udvalgte mål i Syrien natten til lørdag.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Medie: Mourinho vil lade rekordkøb...
bt.dk
Simon Kjær i usædvanlig bøn: Vil have...
bt.dk
I skammekrogen: Superliga-assistent...
bt.dk
Fik hjertestop i politiets varetægt:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx