Af Ritzau - 08/12-16 14:46

May sætter britisk minister på plads efter Saudi-anklageMay sætter britisk minister på plads efter Saudi-anklage

Den britiske udenrigsminister er kommet i modvind efter udtalelse om Saudi-Arabien.

storybild

Boris Johnson beskylder Saudi-Arabien for at agere dukkefører i stedfortræderkrig. Men det må stå for egen regning, siger den britiske premierminister. (Billede: Scanpix/John Thys)

Den britiske udenrigsminister beskylder Saudi-Arabien for at misbruge islam og for at agere dukkefører i en stedfortræderkrig.

Men udenrigsminister Boris Johnsons melding står for egen regning, slår hans chef, premierminister Theresa May fast, ifølge avisen The Guardian.

Boris Johnson fremsatte sit kontroversielle syn på Saudi-Arabien under en konference i Rom i sidste uge.

Nu tager May afstand fra ministeren via en talskvinde. Hun kalder Saudi-Arabien en vigtige partner, specielt når det gælder bekæmpelsen af terrorisme.

Johnsons melding om en stedfortræderkrig var møntet på Saudi-Arabiens rolle i nabolandet Yemen. Her leder landet en koalition mod Houthi-oprørere, som er støttet af Iran. Det shiitiske Iran er det sunnitiske Saudi-Arabiens ærkefjende.

- Jeg har udfoldet premierministerens syn, og her er tale om udenrigsministerens egen holdning. Det er ikke regeringens syn på Saudi-Arabien og landets rolle i regionen, siger talskvinden.

Johnsons kritik af det stærke kongedømme i Mellemøsten har været pinefuld for May, som for nylig er vendt hjem fra et besøg i regionen.

Under besøget har hun arbejdet på at knytte tættere bånd til regionen, skriver The Guardian.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx