Af Niels Pedersen - 23/05-17 22:16

Gordon Ramsay afslører: Denne populære ret skal du ALDRIG bestilleGordon Ramsay afslører: Denne populære ret skal du ALDRIG bestille

Mange elsker at nyde en lækker middag i godt selskab på en restaurant. Men når du løber menukortet igennem, er der en populær ret, du bør gå langt udenom, advarer den britiske stjernekok Gordon Ramsay.

storybild

Med sit iltre temperament er Ramsay kendt for at svine håbefulde kokkelærlinge til, når deres kulinariske evner ikke lever op til hans forventninger, men også de etablerede restauranter springer ifølge Ramsay over, hvor gærdet er lavest, når de serverer mad for deres sultne gæster.

Efter sine mange år i restaurationsbranchen har Ramsay erfaret, at 'dagens suppe' i mange tilfælde slet ikke er så frisk, som navnet ellers burde antyde. Derfor fravælger Gordon Ramsay altid retten, fortæller han i et interview med magasinet Town & Country.

Gordon Ramsay afslører: Der er kun én ting, jeg ALDRIG ville spise
Gordon Ramsay afslører: Der er kun én ting, jeg ALDRIG ville spise

Ønsker du at indlede middagen med en varm suppe, bør du som minimum sikre dig, at den er frisk - og ikke blot gårsdagens produktion, som er blevet genopvarmet.

- Spørg altid, hvad dagens suppe var i går, før du bestiller retten. Det kan sagtens vise sig, at det i virkeligheden burde hedde månedens suppe, siger Gordon Ramsay til Town & Country.

Også stjernekokken Anthony Bourdain har advaret restaurantgæster mod menukortets madfælder. Han peger ikke på 'dagens suppe', men en anden publikumsfavorit: Hollandaise saucen. Ifølge Bourdain, som har været vært på adskillige madprogrammer på blandt andet CNN, er den gule sauce en ren bakteriebombe. Det skyldes, at hollandaisen skiller, hvis den opbevares for koldt eller for varmt - og bakterierne stortrives i lunkne temperaturer, påpeger Bourdain i sin bog 'Kitchen Confidential'.

Seerne fik et chok: Gordon Ramsay fik pludselig fingrene skåret af - eller?
Seerne fik et chok: Gordon Ramsay fik pludselig fingrene skåret af - eller?

Præcis som de private husholdninger er restauranterne afhængige af muligheden for at få friske råvarer. Derfor skal du ifølge Anthony Bourdain være opmærksom på, hvilken ugedag du bestiller fisk og skaldyr.

'Jeg bestiller aldrig fisk om mandagen, fordi jeg ved, hvor gammelt det meste seafood er om mandagen - omkring fire til fem dage gammelt,' skrev Anthony Bourdain 'Kitchen Confidential'.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du ALDRIG lægge madbilleder på Instagram

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx