12/09-13 19:20

FN modtager dokumenter fra AssadFN modtager dokumenter fra Assad

FN bekræfter, at Syrien har afleveret papirer, der skal føre til tiltrædelse af traktat mod kemiske våben.

storybild

(Billede: Polfoto)

FN har modtaget papirer fra Syrien om tilslutning til den internationale traktat mod kemiske våben.

Det oplyser en talsmand for FN.

- Inden for de seneste timer har vi modtaget dokumenter fra Syriens regering, som er ved at blive oversat, og som skal blive til et tiltrædelsesdokument til traktaten om kemiske våben, siger talsmanden.

Syriens præsident, Bashar al-Assad, siger til russisk tv, at han er klar til at lade landets lagre af kemiske våben kontrollere af det internationale samfund.

Men han tilføjer, at oplysninger om de kemiske lagre først vil blive givet en måned efter, at Syrien har underskrevet traktaten mod kemiske våben.

USA anklager Syrien for at have gennemført et angreb med kemiske våben i sidste måned mod en forstad til Damaskus.

Den amerikanske regering siger, at over 1400 mennesker mistede livet under giftgasangrebet.

USA har truet med at gennemføre et begrænset militært angreb på Syrien, men har indvilliget i at give diplomatiet en chance.

/ritzau/Reuters


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx