Af Jeppe Pedersen - 26/11-17 11:52

Forskere er dybt forbavsede over fund på Antarktis: Hvorfor fryser den ikke til is? Forskere er dybt forbavsede over fund på Antarktis: Hvorfor fryser den ikke til is?

En dam på Antarktis har efterladt forskerne i vildrede, da den trods uhyre minusgrader på klodens koldeste kontinent aldrig fryser til is. For at gøre det endnu mere bizart, aner forskerne ikke, hvordan den er endt der.

storybild

Don Juan-søen på Antarktis fryser aldrig til is. (Billede: Nasa)

Det skriver newsweek.com.

Dammen er særlig interessant, da den kan løse nogle af de gåder, forskerne mangler at opklare omkring planeten Mars. Vejret på Antarktis er nemlig sammenligneligt med vejret på den røde planet, hvor temperaturen kan svinge mellem 20 grader plus og 125 grader minus.

Dammen, der har fået tilnavnet 'Don Juan', er kun 10 centimeter dyb. Vandets saltindhold er samtidigt så højt, at det praktisk talt ikke kan fryse til is. Salten har ændret vandets konsistens, så det er grødet og ligner sirup mere, end det ligner vand, skriver Newsweek.

Forskerne aner ikke, hvor dammen kommer fra, eller hvorfor den er så salt. Derudover er dammens kemiske komposition så unik, at forskerne aldrig har set noget lignende.

»Det er meget sjældent. Det er som at se en lyserød elefant,« fortæller Jonathan Toner, der er geokemist på University of Washington, til Newsweek.

Udover vandets høje saltindhold er der også mørke streger på bunden af dammen. Stregerne ligner til forveksling nogle, forskere har fundet på Mars. Derfor håber rumforskerne på, at dammen kan bruges til at undersøge mere om Mars' unikke landskab.

»Hvis der er vand på Mars, ligner det nok det samme som den her dam,« siger Jonathan Toner.

Selv om forskere er i tvivl, tror Toner på, at dammen har sit udspring dybt inde i jordens indre. Hans teori er, at over titusindvis af år har vandet langsomt lækket ud i dammen og samlet mineraler som salt med sig fra jordens indre.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx