Af Sebastian Kirk - 20/03-18 15:12

Eksperter: Facebook er ikke et socialt medie længereEksperter: Facebook er ikke et socialt medie længere

Facebook er snarere et overvågningsfirma end et socialt medie, mener Edward Snowden. Ekspert giver ham ret.

storybild

Den amerikanske whistleblower Edward Snowden mener ikke, Facebook er meget mere end et overvågningsfirma efterhånden. (Billede: The Guardian)

Edward Snowden har ikke meget tilovers for Facebook.

Den amerikanske whistleblower går således i flæsket på det sociale medie, efter det er kommet frem, at millioner af brugeres oplysninger er blevet brugt mod deres vilje under præsident Trumps valgkampagne.

'Facebook tjener deres penge på at udnytte og sælge intime detaljer om millioner af menneskers privatliv - langt ud over de sparsomme detaljer, de frivilligt deler,' skriver Edward Snowden på Twitter og fortsætter:

'Virksomheder, der tjener penge på at indsamle og sælge detaljerede oplysninger om private liv, blev engang klart beskrevet som 'overvågningsfirmaer'. Deres rebranding som 'sociale medier' er det mest succesfulde bedrag, siden Krigsministeriet blev til Forsvarsministeriet.'

Edward Snowden har været en aktiv modstander af overvågning, siden han i 2013 lækkede fortrolige oplysninger om, hvordan USA's regering overvåger private telefoner verden over. Og han ved, hvad han taler om, mener medieforsker Mads Kæmsgaard Eberholst fra Roskilde Universitet.

»Snowden har fuldstændig ret. Og Facebook er ikke det eneste selskab, der profiterer på de samme mekanismer - det gør de andre teknologivirksomheder også,« siger han og fortsætter:

»Det paradoksale er så, at folk jo har vist sig villige til at afgive de her informationer om dem selv. At andre profiterer på det, kan man nærmest ikke sige noget ondt om. Man skal da være en dårlig købmand, hvis ikke man vil drive forretning på det.«

»Reguleringen er ekstremt mangelfuld«

Ifølge medieforsker Mads Kæmsgaard Eberholst fra Roskilde Universitet har Facebook og lignende aktører stort set frit spil, når det kommer til at indsamle og videresælge persondata.

»Nu begynder det her teknologiske samfund, vi har, at vise lidt tænder. Og reguleringen af de her teknologivirksomheder er jo ekstremt mangelfuld,« siger han.

Han mener, at mange aktører har interesse i, at det forbliver sådan - hvilket også er noget af det, Edward Snowden er ude at kritisere.

»Snowden har jo en kæp i siden på alle de her teknologivirksomheder, som har tilsluttet sig nogle aftaler mellem internationale efterretningstjenester. De har bagdøre - beviseligt - inde i alle de her tjenester. Og de får udleveret den data, de gerne vil have,« siger eksperten.

»Der er ingen tvivl om, at det her gør ondt på Mark Zuckerberg. Han bryder sig ikke om den type historier, fordi han ser sig selv som en filantrop. Men på bundlinjen rammer det nok ikke Facebook særlig hårdt.«

Mads Kæmsgaard Eberholst - om Facebooks situation oven på nyheden om læk af 50 millioner brugeres data.

Så hvis der skal ske en ændring, så skal den komme fra brugerne selv, lyder opfordringen fra Mads Kæmsgaard Eberholst.

»Der vil nok gå lang, lang tid, før vi er blevet enige om, hvad for et leje vi gerne vil ligge på - det tror jeg nærmest ikke sker i vores levetid. Men hvor man før er gået meget ukritisk ind til mange af de her ting, så ser vi nu en kontra-reaktion blandt brugerne. Det er et voksende fåtal,« siger han.

Det kan du gøre

Ifølge Mads Kæmsgaard Eberholst er en række teknologivirksomheder begyndt at åbne op for såkaldt 'end-to-end-kryptering'. Det betyder, at det kun er afsender og modtager, der kan se indholdet. I Facebooks Messenger-app kan man eksempelvis slå funktionen 'hemmelige samtaler' til, og på den måde kan end ikke Facebook se, hvad du skriver om.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Karin i chok over brutalt overfald på...
bt.dk
Tophemmeligt møde i København: Her er...
bt.dk
Få måneder efter sit store tab:...
bt.dk
S og DF er enige: Vilde ulve skal...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx