Af Maria Christine Madsen - 19/08-17 09:35

Skolepiges sidste besked, før hun blev fundet død: - Der er nogen, der banker på dørenSkolepiges sidste besked, før hun blev fundet død: - Der er nogen, der banker på døren

'Der er nogen, der banker på døren'.

storybild

MODELFOTO. (Billede: Shutterstock)

Det var tilsyneladende den sidste besked, som en amerikansk skolepige nåede at sende til sin mor, før hun blev brutalt dræbt i sit hjem i Goodlettsville i delstaten Tennessee i sidste uge.

Det skriver flere amerikanske medier - blandt andet Huffington Post og People.

Den unge pige Yhoana Arteaga på 12 år havde været alene hjemme torsdag i sidste uge, da hun ikke komme i skole, fordi hun var kommet til skade med sit ene ben efter at have kørt på rulleskøjter.

Pigens mor var kommet hjem til hende omkring frokost for at spise sammen med hende, før hun tog af sted på arbejde igen.

Omkring klokken 17:30 den eftermiddag modtog moderen en besked fra datteren. Ifølge politiet skrev pigen, at nogen bankede på døren til deres hjem. Da moderen kom hjem en times tid efter sammen med pigens søskende, fandt de hende ligge livløs.

Straks ringede de efter hjælp. Da ambulancen ankom, forsøgte paramedicinerne at give pigen førstehjælp, men der var intet at gøre. Pigen blev erklæret for død.

»Det er en forfærdelig, brutal sag,« sagde politiinspektør David Kautzman fra politiet i Nashville ifølge Huffington Post under en pressekonference i tirsdags.

»Jeg har aldrig set noget så brutalt i hele min karriere,« tilføjede han.

Undersøgelsen af gerningsstedet og obduktionen af pigen viste, at Yhoana var blevet 'brutalt dræbt', forklarede en talsmand for politiet - Don Aaron - efterfølgende.

»Uden at blive alt for detaljeret så var der mærker efter stump vold på hendes krop,« fortæller han.

Der var ingen tegn på, at en person var brudt ind i huset, hvilket har fået politiet til at mistænke, at pigen måske kendte gerningsmanden - eller at gerningsmanden vidste, at hun var alene hjemme.

Efterforskerne har ikke ønsket at udtale sig om, hvorvidt pigen var blevet udsat for seksuelle overgreb, men politiet har tidligere udtalt, at hendes 'tøj var i uorden'.

»Drabsmanden vidste, hvad han gjorde. Det er detaljer fra gerningsstedet, som vi ønsker at holde for os selv, som vi kan bruge til at luge ud i de tips, vi får,« forklarede Don Aaron tidligere på ugen.

Den unge pige, der gik i 7. klasse på Liberty Collegiate Academy i Nashville, er siden blevet beskrevet som en 'venlig, høflig, kærlig, sjov, intelligent og smuk' pige på en indsamlingsside, hvor der bliver samlet ind til familien til at dække for begravelsesomkostningerne:

»Hun vil blive husket som en vidunderlig datter og en god ven til alle, som kendte hende.«

Gerningsmanden er endnu ikke fundet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx