Af - 20/02-14 23:48

Ny mode i Kiev: På date med skudsikker vestNy mode i Kiev: På date med skudsikker vest

Mere end 100 mennesker er omkommet i denne uges voldsomme uroligheder i Kiev, og nu vurderer nogle ukrainere tilsyneladende, at det er nødvendigt at bære skudsikker vest, hvis man forlader sit hjem.

storybild

En ukrainsk mand har iført sig en skudsikker vest under et stævnemøde. (Billede: Twitter @SergeyPonomarev)

Det centrale Kiev har bogstaveligt talt stået i brand de seneste dage.

Spændingerne mellem styret og demonstranter, der er sure over regeringens udemokratiske metoder og tætte bånd til Rusland, er blevet optrappet voldsomt, og over 100 personer er omkommet i kampene i den ukrainske hovedstad i denne uge.

Kaos i Ukraine: Politiet opruster med kampvåben
Kaos i Ukraine: Politiet opruster med kampvåben

Efter måneder med overvejende fredelige protester har både demonstranter og politi nu grebet til våben, og det forplanter sig også som en utryghed i befolkningen. Det viser et foto, som fotojournalisten Sergey Ponomarev har lagt på Twitter.


'Ny mode i Kiev: Stævnemøde i skudsikker vest,' skriver Ponomarev, der er freelancer for den respekterede amerikanske avis New York Times og sædvanligvis holder til i Moskva, men er rykket til Kiev for at dække urolighederne.

EU-enighed om sanktioner mod Ukraine
EU-enighed om sanktioner mod Ukraine

Tidligere i dag anbefalede de ukrainske myndigheder da også folk til i det hele taget at holde sig indendøre, ligesom det danske Udenrigsministerium i dag frarådede rejser til Ukraine.

En række internationale politikere har taget afstand fra volden og opfordret parterne til en forhandlingsløsning, og udenrigsministre fra Tyskland, Frankrig og Polen befinder sig netop nu i landet for at hjælpe til med netop det.

Kæmper i Kiev: - Folk har ild i øjnene
Kæmper i Kiev: - Folk har ild i øjnene

Der er forskellige meldinger om, hvordan forhandlingerne skrider frem, men ifølge Polens premierminister Donald Tusk har Ukraines præsident Viktor Janukovitj her torsdag aften udtrykt villighed til at afholde et tidligt valg i år, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Netop kravet om at afholde valg har mange demonstranter fremført som et ufravigeligt krav for at de vil stoppe deres protester. De betragter nemlig den nuværende regering som udemokratisk. Ønsket om valg har Janukovitj hidtil afvist med over et år tilbage af sin præsidentperiode, men hvis man skal tro den polske premierminister er han altså måske ved at ændre mening.

Før- og efter-billeder: Så smadret er Kiev
Før- og efter-billeder: Så smadret er Kiev

Imens krydser politikere fra det meste af verden fingre for, at forhandlingerne giver resultat i løbet af natten. Så kan det være, at ukrainerne i morgen kan gå på date uden skudsikker vest.

LÆS OGSÅ: Mindst 60 dræbt i Kiev i torsdagens kampe

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx