25/09-13 19:14

Avis: Danskers kone dræbt ved gidseldramaAvis: Danskers kone dræbt ved gidseldrama

En dansk statsborger var til stede under gidseldrama i Kenya, hvor han mistede sin kone.

storybild

Al-Shabaab angreb dette indkøbscenter (Billede: Polfoto)

En dansk statsborger var til stede og mistede sin canadiske kone under gidseldramaet i indkøbscentret Westgate i Kenyas hovedstad, Nairobi.

Det skriver en canadisk avis dagen efter, at det 80 timer lange drama sluttede.

Den 29-årige diplomat Annemarie Desloges er ifølge avisen The Globe and Mail blandt de dræbte under den blodige konflikt, der udspillede sig fra lørdag til tirsdag i Westgate.

Den danske ambassadør i Kenya kan hverken bekræfte eller afkræfte oplysningerne fra den canadiske avis.

Ambassadør Geert Aagaard Andersen fastholder over for Ritzau, at "to danskere er bragt ud af centret og i sikkerhed".

Den somaliske gruppe al-Shabaab har taget skylden for angrebet, der har kostet flere end 70 mennesker livet.

Tirsdag meddelte Kenyas præsident, Uhuru Kenyatta, at myndighederne havde overvundet "de sidste terrorister".

Kenyanske redningsfolk er i samarbejde med internationale eksperter i gang med at efterforske sagen i Westgate-centret.

Lørdag oplyste den danske ambassade, at man havde vished om, at en dansker var sluppet ud af centret med livet i behold og uden at blive såret.

Søndag bekræftede Geert Aagaard Andersen, at endnu en dansker var til stede under angrebet, men siden undsluppet.

- Oplysninger om den anden danske statsborger er først blevet bekræftet søndag eftermiddag. Men vi har fået bekræftet, at personen er i sikkerhed, siger ambassadøren, som derudover ikke kan oplyse noget om de to danskere eller deres tilstand.

Begge danskere kom ud af centret lørdag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx