19/07-17 11:24; Opdateret: 19/07-17 16:29

Saudiarabisk politi anholder kvinde efter video i miniskørtSaudiarabisk politi anholder kvinde efter video i miniskørt

Video af kvinde poserende i miniskørt og mavebluse i konservativ ørkenregion førte til kortvarig anholdelse.

storybild

En kvinde i Saudi-Arabien er blevet anholdt for at slentre rundt iført miniskørt og mavebluse på offentligt sted i det konservative kongedømme. Free/Google Maps/arkiv

Riyadh. En kvinde i Saudi-Arabien er løsladt igen, efter hun blev anholdt for at slentre rundt iført miniskørt og mavebluse på et offentligt sted i det konservative kongedømme.

Det oplyser den saudiarabiske regerings center for international kommunikation ifølge nyhedsbureauet AP.

Kvinden blev anholdt af politiet i Riyadh tirsdag for at bære "uanstændig påklædning" i strid med islamisk skik.

Efter et par timers afhøring blev hun løsladt igen, oplyser myndigheder i landet.

Historien kom frem tirsdag, efter at en video af kvinden var spredt via sociale medier i weekenden.

Videoen, der dukkede op på Snapchat i weekenden, viser kvinden vandre rundt ved et gammelt fort i en landsby. Der er ingen andre i nærheden.

I meddelelsen fra centret for international kommunikation fremgår det, at kvinden ikke selv var klar over, at videoen blev offentliggjort.

Landsbyen ligger i ørkenregionen Najd, som er en af landets meget konservative regioner. Efterfølgende ses kvinden på videoen sidde i ørkenen.

På sociale medier har brugere krævet kvinden anholdt. Mange er rasende over, at hun ser stort på ellers bredt respekterede regler om at bære en lang og løs kjole. Det gør både saudiarabere og turister.

De fleste kvinder i landet bærer desuden tørklæde og slør, som dækker ansigtet.

Den 31-årige tronarving skubber på for at få mere underholdning til folket. Kronprins Mohammed bin Salman forsøger at komme de unge i møde.

Over halvdelen af befolkningen i Saudi-Arabien er under 25 år.

I sidste uge besluttede regeringen, at piger får lov til at dyrke sport på skoler. De får også adgang til idrætstimer.

Samtidig har regeringen stækket det religiøse politis magt. Betjente fra styrken må ikke længere foretage anholdelser.

/ritzau/AP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Maleri af kronprins Frederik deler...
bt.dk
Per undrer sig: Mor har været død i 9...
bt.dk
Dansk by tæt på at løbe tør for vand...
bt.dk
Superligaklub åbner for comeback:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx