Af Ritzau - 25/05-14 23:26; Opdateret: 26/05-14 00:43

EU-skeptiske partier ser ud til at få et jordskredsvalgEU-skeptiske partier ser ud til at få et jordskredsvalg

I flere større lande går EU-skeptikerne frem, og valget til EU-Parlamentet ser ud til at være deres valg.

storybild

(Billede: Polfoto)

De EU-skeptiske partier ser ud til at kunne besætte 129 pladser i EU-Parlamentet, viser en optælling lavet af nyhedsbureauet Reuters.

Dermed ser valget til EU-Parlamentet ud til at blive skeptikernes valg, da tendensen går igen i flere større lande som Tyskland, Frankrig, Østrig, Grækenland, Finland og Danmark.

I Danmark er det personificeret af Dansk Folkeparti, hvor Morten Messerschmidt har haft et godt valg.

I Frankrig vil EU-modstanderpartiet Front National enten stå uden for en af de politiske grupper i EU-Parlamentet eller forsøge at danne en helt ny gruppe, hvilket der skal 25 personer fra i alt syv lande til.

Det er endnu ikke klart, om EU-modstanderne på højrefløjen bliver nok og enige nok til at danne en ny gruppe i Europaparlamentet.

Men deres sejr i flere lande synes klar nok. Og der er også små, men bemærkelsesværdige sejre til et par partier på den alleryderste højrefløj.

Det gælder i hvert fald i Grækenland. Men formentlig også i Tyskland og måske også flere andre steder.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx