11/07-17 00:51; Opdateret: 11/07-17 04:11

Komité vil tale med Trump Jr. om møde med russisk advokatKomité vil tale med Trump Jr. om møde med russisk advokat

Washington D.C.. Det amerikanske senats efterretningskomités topdemokrat, Mark Warner, siger, at han "absolut" vil tale med Donald Trump Jr. vedrørende hans møde med en russisk advokat under præsidentvalget sidste år.

storybild

Mark Warner siger, at "det er første gang, at offentligheden har set et tydeligt bevis på, at topfolk fra Trumps kampagnestab mødtes med russerne" for at skaffe belastende oplysninger om Clinton, det skriver nyhedsbureauet AP.

Donald Trump Jr. erkender, at han mødtes med den russiske advokat for at få fingre i oplysninger, der kunne kompromittere Hillary Clinton, der var farens rival i kampen om præsidentposten.

Det bekræfter Donald Trump Jr. selv.

- Det er klart, at jeg er den første nogensinde på et kampagnehold, der har lyttet til informationer om en rival, skrev han sarkastisk på Twitter tidligere mandag aften.

Ifølge New York Times vidste Donald Trump Jr., at mødet var et led af den påståede indblanding fra den russiske regering i den amerikanske valgkamp.

New York Times har talt med tre personer, der har haft kendskab til mødet.

Avisen skriver, at det var publicisten Rob Goldstone, der satte mødet op, og at det i selve indkaldelsen til mødet fremgik, at det var den russiske regering, der stod bag de potentielt skadelige oplysninger om Clinton.

Mark Warner ønsker ikke at oplyse, hvorvidt mødet mellem Donald Trump Jr. og den russiske advokat allerede var en del af komitéens undersøgelser af Ruslands indblanding i præsidentvalget.

Mark Warner understreger dog, at afsløringerne "hjælper os (komitéen, red.) fremad, og vi forventer, at der kommer meget mere".

Donald Trump Jr. skriver på Twitter, at han med glæde samarbejder med Senatets efterretningskomité.

Han har hyret advokaten Alan Futerfas til at tage sig af sagen.

Paul Manafort, der var kampagnechef for Donald Trump, og Jared Kushner, Trumps svigersøn, var også med til mødet med den russiske advokat.

Der kom intet ud af mødet, har en talsmand i Det Hvide Hus oplyst mandag. Det samme har Donald Trump Jr. erklæret.

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, foretager sideløbende med Senatet en undersøgelse af Trump-kampagnens eventuelle forbindelser til Rusland.

/ritzau/AP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Susanne lever med brændende smerter...
bt.dk
Laudrup om afdød Brøndby-borgmester:...
bt.dk
Donald Trump i smutter: Kom til at...
bt.dk
Tidligere skovrider med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx