Af - 31/05-17 18:14; Opdateret: 31/05-17 21:20

Flyselskab med vilde tilbud: Tag afsted for helt ned til 69 kronerFlyselskab med vilde tilbud: Tag afsted for helt ned til 69 kroner

Ryanair har haft en god sommer, og det fejrer flyselskabet nu ved at lancere en kampagne med billige flybilletter til efteråret.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Shutterstock)

Det irske discount-flyselskab Ryanair fejrer nu, at selskabet har haft en rekord-god sommer ved at holde udsalg på op mod en million flybilletter.

Således er der såkaldt efterårs-udsalg med op til 25 procents rabat på flyrejser i september og november. Men det gælder om at være hurtigt ude - tilbuddene udløber nemlig i morgen, den 1. juni klokken 23.59.

Blandt andet byder Ryanair på en tur fra København til Stansted i London for bare 69 kroner, mens du fra samme destination også kan flyve til Kaunas i Litauen for 96 kroner eller til Bruxelles i Belgien for 126 kroner.

Irsk lavprisselskab åbner seks nye ruter i Danmark
Irsk lavprisselskab åbner seks nye ruter i Danmark

Trænger du til lidt mere sol, kan du eksempelvis også komme til Bologne i Italien for 164 kroner eller til Valencia i Spanien for samme pris. Der er også billige flyafgange fra nogle af Danmarks andre lufthavne. Fra Billund kan du komme til Stansted for 89 kroner, mens samme destination fra Aarhus koster 109 kroner.

Med andre ord er langt de fleste tilbudspriser et godt stykke lavere end prisen på en togtur med DSB fra København til Aarhus.

- Vi har haft rekord-mange bookinger i sommer, og for at fejre det har vi lanceret et kæmpe efterårs-udsalg med op til 25 procents rabat på en million sæder på over 500 ruter i Europa, siger kommunikationsmedarbejder Robin Kiely til The Sun.

- Dette fantastiske tilbud slutter ved midnat torsdag den første juni, så kunder bør logge hurtigt ind og booke disse afgange i dag, supplerer han.

22-årig gravid stewardesse fyret for at spise sandwich til 38 kroner
22-årig gravid stewardesse fyret for at spise sandwich til 38 kroner

Generelt er det en god idé at være så tidligt som muligt ude, hvis man gerne vil have billige flybilletter eller pakkerejser. Hos de danske rejseselskaber advarer man eksempelvis nu om, at turene til Mallorca til sommer allerede er ved at være udsolgt.

- Mallorca bliver uden tvivl udsolgt i år og er allerede tæt på at være det, siger Nicolai Johnsen, der er pressechef for TUI i Danmark, til Nordjyske, mens samme melding lyder fra konkurrenten Spies.

Nicolai Johnsen anbefaler, at man kigger mod Tyrkiet, hvis man gerne vil spare penge på sommerferien.

- Turismen er stadig ikke vendt tilbage efter uroen i Istanbul, så Tyrkiet er der, hvor man får mest for pengene, siger han.

Flyboss: Flyv gratis med Ryanair om 10 år
Flyboss: Flyv gratis med Ryanair om 10 år

For en god ordens skyld skal det selvfølgelig nævnes, at Ryanair-priserne nævnt i denne artikel kun er for en enkeltbillet. Til gengæld er håndbagage inkluderet i alle priserne, som du kan finde på Ryanairs hjemmeside.

Derudover kan du altid finde den billigste rejse til specifikke destinationer via prissammenligningstjenester som Momondo og Skyscanner.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx