16/07-17 18:56; Opdateret: 16/07-17 20:02

Måling afdækker Trump som historisk upopulær i befolkningenMåling afdækker Trump som historisk upopulær i befolkningen

I 70 år er ingen præsident blevet vurderet så ringe som Donald Trump, der ganske snart har siddet i halvt år.

storybild

Blot 36 procent af amerikanerne synes om Trumps præsidentskab, mens 58 procent af respondenterne svarer, at de ikke er tilfredse med præsidenten i måling fra ABC News og Washington Post. Reuters/Kevin Lamarque/arkiv

Washington D.C.. Donald Trump har historisk lav opbakning i den amerikanske befolkning efter et halvt år som præsident, viser en måling fra ABC News og Washington Post.

Blot 36 procent synes om Trump, mens 58 procent af respondenterne svarer, at de ikke er tilfredse med præsidenten, som tog over 20. januar i år.

Det er den laveste score for en præsident i 70 år, skriver de to amerikanske medier, som har talt med 1000 amerikanere.

Andre friske målinger ligger i samme ende af skalaen. I de seneste fem målinger, alle fra juli og fra blandt andet Gallup og Ipsos/Reuters, ligger utilfredsheden på enten 57 eller 58 procent.

Før Trump har ingen amerikansk præsident siden 1975 ligget under 40 procents opbakning. Den tvivlsomme ære tilfaldt Gerald Ford.

Omvendt er den mest populære præsident over de sidste 70 år Harry S. Truman, som efter et halvt år på posten havde støtte fra 82 procent af amerikanerne.

Truman blev præsident et halvt år før slutningen af Anden Verdenskrig.

Kun ni procent svarede dengang, at de ikke var glade for præsidenten.

Målingen fra ABC News og Washington Post viser, at mange amerikanere mener, at Rusland påvirkede præsidentvalget. Og russerne fik hjælp fra personer på Trumps kampagnehold.

Desuden trækker det ned for præsidenten, at hans ældste søn mødtes med en russisk advokat for at skaffe smuds om Hillary Clinton, der var Trumps rival under valgkampen.

Den historie har fyldt meget i landets medier den seneste uge.

Lige knap halvdelen - 48 procent - svarer, at USA's globale lederskab er svækket, efter at Trump har overtaget fra Barack Obama.

Amerikanerne er heller ikke begejstrede for præsidentens sundhedsreform. De vil hellere have det sundhedssystem, som Obama gennemførte.

/ritzau/

 

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiker vil gøre comeback i...
bt.dk
30-årig søn nægtede at flytte...
bt.dk
Rektor mødte ind til chokerende syn i...
bt.dk
Multiresistente bakterier spreder sig...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx