Af Fie West Madsen - 03/10-17 08:14

18-årige Jaelyn flygtede fra skudregnen i Las Vegas: - Jeg var hysterisk. Jeg græd18-årige Jaelyn flygtede fra skudregnen i Las Vegas: - Jeg var hysterisk. Jeg græd

Det var egentlig slet ikke meningen, at 18-årige Jaelyn Duran skulle have været en del af Route 91 Harvest musikfestivalen i Las Vegas, men i sidste øjeblik lykkedes det hende at få billetter sammen med sin søster Sarah Duran og søsterens kæreste, Billy.

Vegas shooting: Sounds of gunfire, chaos captured on social media video

Tidligt søndag formiddag tog Jaelyn glad fra sit restaurantjob til spillestedet, men hvad der startede som en rigtig god dag fyldt med musik og glæde endte med ét som et mareridt, da den mistænkte gerningsmand, 64-årige Stephen Paddock, mandag morgen dansk tid åbnede ild mod koncertgæsterne og skød og dræbte mindst 59 mennesker og sårede mere end 500.

Det skriver ABC News.

Skudepisoden fandt sted under en koncert med countrymusikeren Jason Aldean, og da Jaelyn Duran først hørte skudene, anede hun ikke, hvad der foregik. Hun havde aldrig hørt skud før, men pludselig forlod sangeren scenen, og alle gik i panik.

Lysene på spillestedet blev med ét tændt, og Jaelyn Duran så en kvinde ligge på jorden ved siden af sig ramt af skud. Få øjeblikke tidligere havde de sunget sammen til et af Jason Aldeans hits.

Efterfølgende gik det hele meget hurtigt, og sammen med sin søster og søsterens kæreste flygtede Jaelyn Duran gennem menneskemylderet, og langsomt begyndte hele den voldsomme situation at gå op for den hende. Pludselig hørte de tre skud bag ved dem, lige ved det hegn, de netop havde hoppet over.

»Jeg var hysterisk. Jeg græd,« forklarer den 18-årige pige til ABC News.

Det lykkedes de tre at gemme sig ved en skraldespand, og siden flygtede de videre til den nærliggende lufthavn, hvor andre koncertgængere også holdt sig skjult. Siden blev de alle kørt ind til byen og hentet af Billys mor.

Da Jaelyn Duran taler med ABC News mandag nat dansk tid, har hun stadig ikke sovet endnu, fortæller hun til mediet.

»Man tror aldrig, det sker for en selv,« siger hun.

Skyderiet i Las Vegas mandag er det dødeligste masseskyderi i nyere tid i USAs historie.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx